16 ansøgere ønsker at etablere vedvarende energi

Fristen for at søge om at etablere vedvarende energianlæg udløb den 5. januar 2025.

Vi har modtaget 16 ansøgninger, og den politiske proces for at udvælge projekterne er nu gået i gang. I udvælgelsen vil der blive lagt vægt på en række politiske prioriteringsprincipper. Forventningen er, at arbejdet henover foråret og sommeren ender ud med, at et eller to projekter bliver udvalgt, hvorefter næste skridt er involvering af borgere i de berørte områder. 

Læs mere om processen for de udvalgte projekter.

Få overblik over ansøgte projekter

På kortet herunder kan du klikke på et af de markerede områder, hvorefter der popper en lille boks op med information om det vedvarende energiprojekt, der er søgt om.

De ansøgte projekter har bogstaverne A-P.

Boksen ser sådan ud og indeholder følgende information:

Kortmarkering

Refererer til projektansøgningens bogstav (A-P)

Link

Henviser til dokument med projektansøgning og bilag

Oevrige_links

Henviser til øvrige links, fx henvendelser til kommunen om projektet

Beliggenhed

Projektets placering i kommunen

Type

Typen af anlæg: solceller, vindmøller, hybrid (både vind og sol) eller biogas

Areal_ha

Antal hektar solceller (1ha = 10.000 kvm)

Antal_vindmoller

Antallet af vindmøller i projektet

Aarlig_prod_GWh

Projektets produktion af strøm pr. år i GWh

Antal_husstande_daekn

Så mange husstande dækker projektets produktion af strøm

 

Politiske prioriteringsprincipper

Det er især vigtigt for vores kommunalbestyrelse, at borgerne i lokalsamfundet tages med på råd, når der udvikles vedvarende energi-projekter. Derfor er der vedtaget et sæt politiske prioriteringsprincipper, som bliver brugt til at vurdere de indkomne projekter.

Principperne er:

  1. Lokal opbakning
    Projektet tager lokale hensyn og bliver tilpasset omgivelserne i tæt samarbejde med naboer og lokalsamfund. Når den lokale viden og perspektiv tages i betragtning, er chancen for lokal opbakning og et succesfuldt projekt større. 
  2. Mere værdi for flere
    Projektet giver værdi i form af fx øget biodiversitet, bedre adgang til natur og rekreative områder, lokale gevinster, såsom øget bosætning, nye muligheder for erhvervsudvikling og bedre vilkår for foreningslivet. Med andre ord: Projektet bidrager til lokalsamfund, hvor det er godt at leve, bo og arbejde.
  3. Sammenhængende udvikling
    Projektet bakker op om og bidrager i det lange løb til vores politiske visioner og strategier, herunder Fremtidens Legeplads, byprofiler og generelt de politiske indsatsplaner.

Proces for vedvarende energianlæg

Der er op til otte overordnede trin i behandlingen af ansøgninger om vedvarende energianlæg, inden et projekt eventuelt godkendes endeligt i kommunalbestyrelsen.

Se modellen 'Proces for vedvarende energianlæg'

De otte trin er

  1. Ansøgning indsendes og screenes af relevante fagligheder
  2. Projekter prioriteres af Kommunalbestyrelsen*
  3. 1. borgermøde og valg af borgere til dialoggruppe
  4. Dialoggruppe udvikler projektet, og projektet tilpasses
  5. 2. borgermøde, hvor et tilpasset projekt præsenteres
  6. Ansøger indsender tilpasset projektansøgning
  7. Kommunalbestyrelsen igangsætter plan- og miljøproces**
  8. Plan- og miljøproces gennemføres. Endelig politisk godkendelse***

* Der prioriteres 1-2 projekter, og processen begynder herefter fra trin 3.

** Kommunalbestyrelsen vurderer om projektet nu i tilstrækkeligt omfang lever op til det politiske ønsker. Der er ingen garanti for igangsættelse af plan- og miljøproces.

*** Der er ingen garanti for politisk godkendelse. I plan- og miljøprocessen er der også en høringsfase med mulighed for at komme med kommentarer til det udarbejdede forslag til lokalplan.