Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Anmodning om beholderkontrol - 5 eller 10 års kontrol

Her på siden kan du finde et link til skema til anmodning om beholderkontrol.

En gyllebeholder skal kontrolleres mindst hvert 10. år. Nogle beholdere skal på grund af deres placering kontrolleres hvert 5. år. Det er brugeren af beholderen, der er ansvarlig for at beholderen bliver kontrolleret rettidigt. En anmodning om kontrol skal fremsendes til en godkendt kontrollant senest 6 måneder inden gyllebeholderen skal kontrolleres.

Når du skal udfylde skemaet får du brug for følgende: 

  • Kontrollantens CVR-nummer (oplysninger på aktive kontrollanter kan findes her).
  • Oplysninger om beholderens bruger og ejer.
  • Oplysninger om beholderens beliggenhed (adresse og kommune)
  • Oplysninger om beholderen - herunder opførelsesår, rumfang, højde, form, beholdertype, omfangsdræn, skitse m.m.

Sådan gør du: 

  • Klik på linket "Anmod om beholderkontrol - 5 eller 10 års kontrol" herunder. 
  • Log ind med dit NemID/MitID og angiv kontrollantens CVR nummer.
  • Følg vejledningen og udfyld anmodningen. 
  • Underskriv med dit NemID/MitID eller med din finger på skærmen. 
  • Du får til sidst mulighed for at downloade en kvittering, som du kan gemme og udskrive. 

Anmod om beholderkontrol - 5 eller 10 års kontrol