Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

10 millioner til nyt vækst- og iværksætterhus bliver del af budgetforlig i Billund Kommune

Billund Kommune er kåret som Danmarks bedste erhvervskommune i 2014, men Byrådet har fokus på yderligere udvikling og vækst i kommunen. Derfor afsættes der penge i budget 2015 og overslagsårene, så der kan etableres et vækst- og iværksætterhus i Billund.

Et nyt værkst- og iværksætterhus bliver en del af det kommende budget i Billund Kommune. Det ligger fast, selv om budgetforhandlingerne endnu ikke er afsluttet.

- Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgerlisten har aftalt at vi hurtigst muligt skal i gang med at etablere et nyt vækst- og iværksætterhus i Billund, og at det bliver en del budgettet for 2015, siger borgmester Ib Kristensen.

De fire partier har aftalt, at der skal afsættes 10 millioner kroner over to år til etablering og konsolidering af vækst- og iværksætterhuset.

Fokus på kreativitet, leg og læring

Et nyt vækst- og iværksætterhus som skal have fokus på at tiltrække virksomheder indenfor kreativitet, leg og læring.

- Med beslutningen om at etablere vækst- og iværksætterhuset i Billund hurtigst muligt, sætter vi endnu en gang streg under, at er blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Samtidig holder vi målrettet fokus på visionen om Børnenes Hovedstad, da der kommer skarp fokus på virksomheder med ambitioner indenfor kreativitet, leg og læring, siger Borgmester Ib Kristensen.

Vækst- og Iværksætterhuset vil skabe et helt nyt iværksættermiljø i Billund Kommune. Det er ambitionen at initiativet skal være med til at skabe nye vækstvirksomheder og nye arbejdspladser i kommunen. Samtidig skal virksomhederne have vækstambitioner.

Billund ErhvervsFremme skal udvikle huset 

 

Det bliver Billund ErhvervsFremme der skal udvikle og drive Vækst- og Iværksætterhuset i et tæt samarbejde med Billund Kommune.

- Det er et fantastisk spændende projekt, som vi nu skal i gang med at konkretisere og føre ud i livet. Målet er at skabe et inspirerende vækstmiljø for virksomheder med vækstpotentiale. Vi vil blandt andet tilbyde specialdesignede udviklingsforløb for vækstvirksomhederne og etablere mentornetværk i samarbejde med de lokale etablerede virksomheder, siger Morten Karlsbjerg, der er direktør i Billund ErhvervsFremme.

Yderligere oplysninger: Borgmester Ib Kristensen 4054 8090, Gruppeformand for Socialdemokraterne Gitte Ottosen 2368 0091, Gruppeformand for Dansk Folkeparti Per Nyhus 2049 0359, Ole Marcussen Borgerlisten 2555 7960 eller Erhvervsdirektør Morten Karlsbjerg 2016 9769.