Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Indstil kandidater til Handicapprisen i Billund Kommune

Billund Kommunes Handicappris sætter fokus på handicappedes forhold og belønner særlige initiativer eller kreativitet for at fremme handicappede borgeres muligheder for at deltage i samfundslivet.

Prisen er delt i to, og med hver pris følger 10.000 kr., som skal anvendes til fordel for personer med handicap.

Alle kan indstille lokalt forankrede foreninger, virksomheder eller enkeltpersoner til at modtage den ene pris. Modtageren af den anden pris udpeges direkte af Handicaprådet.

Handicaprådet ønsker med uddelingen af Handicapprisen at sætte fokus på de mange gode initiativer, som borgere, foreninger og virksomheder gør til fordel for mennesker med handicap. Vi håber derfor, at mange vil indstille kandidater til årets priser, siger Poul Erik Pedersen, som er formand for Handicaprådet i Billund Kommune.

Indstil en kandidat senest den 8. november 2020

Du/I kan frem til den 8. november indstille kandidater til årets Handicappris. Indstillingen skal sendes elektronisk via kommunens hjemmeside på www.billund.dk/handicapprisen. Her kan du også læse mere om kriterierne for indstillingen og prisoverrækkelsen, som finder sted den 3. december 2020.

Vindere af Handicapprisen 2019

Sidste år var den ene modtager af Handicapprisen Grindsted Rideklub, som I mange år har tilbudt handicapridning. Den anden modtager var Lynghedens Lykkebørn, som er et håndboldhold for børn med psykiske og fysiske handicaps. Begge initiativer bidrager til at give børn med handicap gode oplevelser og muligheden for at tage del i fritidsaktiviteter.