Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Digitale medier i dagtilbud

220 ledere og pædagogiske medarbejdere fra dagtilbud og PPR i Billund kommune var onsdag d.8. oktober 2014 samlet i Billund Centeret til Mediefestival. Rundt omkring i centeret blev der vist, hvad mediepædagogerne fra alle dagtilbud har arbejdet med det sidste års tid.

Digitale medier et nyt redskab, som benyttes til at lege, skabe, undersøge og eksperimentere og kommunikere med.

Det benyttes på mange måder og i mange forskellige situationer, hvilket vi så masser af fantastiske eksempler på.

Noget Steen Søndergaard også flere gange kommenterede efterfølgende i hans oplæg. Steen Søndergaard er Lektor på professionshøjskolen UCC.

Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og var inviteret til at fortælle om viden inden for området, samt præsenterer nye muligheder og måder til at inddrage teknologierne i det pædagogiske arbejde.

Digitalisering er et vilkår i børnenes liv og vores opgave i dagtilbuddene er at lave pædagogiske tilbud, der forholder sig til dette, hvor fokus er på pædagogikken og medierne er et redskab på lige fod med saks, papir osv. En praksis som vi er rigtig godt på vej med i Billund kommune.