Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Campus elever bag inspirerende naturfagsdag

Det tætte samarbejde mellem Campus Grindsted og Billund Kommunes Skoler gav 8. klasses elever fra hele kommunen mulighed for en spændende undervisningsdag med science/naturfag.

Elever fra Campus institutionerne Grindsted Gymnasium, Grindsted Erhvervsgymnasium, Syddansk Erhvervsskole og Landbrugsskolen indtog lærerrollen, da omkring 350 8. klasses elever fra skolerne i Billund fredag den 16. marts 2018 maj var til Science festival i Campus Grindsted.

Det er fjerde år i træk Sciencedagen bliver gennemført og programmet bød på et væld af muligheder, fra at få en luftballon op at flyve i gymnasiets festsal til at gå i detaljen med hjertet i form af et svinehjerte i Biologi og indimellem med et stjerneløb, hvor 8. klasses-eleverne skulle finde rundt på de uddannelsesinstitutioner i Campus Grindsted som i løbet af et par år bliver deres hjemmebane.

I kælderen på Erhvervs Gymnasiet underviste HTX elever i Biologi og i at dissekere mus.

Blandt eleverne i lokalet var et hold på fire fra Filskov Friskole, og ærligheden var stor.

 - Jeg bliver nok ikke hjernekirurg, jeg har vist skåret lidt for meget, lød det fra Mikkel og hans hold gav ham helt ret.

På Gymnasiet underviste EUX elever fra Landbrugsskolen i Biologi, og her var underviser Patrick imponeret over elevernes lyst til at spørge og røre.

 -  Jeg er lidt overrasket over, hvor godt de tager i mod. Nogen af dem har endda smidt handskerne for at røre, fortæller Patrick.

Imens kunne elevernes daglige lærere lytte.

 - Det er en rigtig god dag, som er med til at give eleverne nogle forudsætninger, når de skal vælge ungdomsuddannelse, siger Henning Pedersen, der er lærer på Lynghedeskolen.   

Yderligere oplysninger hos Skolekonsulent: Hanne Holm på telefon 7972 7682.