Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Kommune frifundet i fedmesag

Retten i Kolding har torsdag den 31. marts, afsagt dom og fuldstændig frifundet Billund Kommune i en meget principiel retssag omkring diskrimination på grund af fedme

Retten i Kolding har torsdag den 31. marts afsagt en dom, der fuldstændig frikender Billund Kommune i en sag, hvor FOA som mandater for en afskediget dagplejer havde anlagt sag om diskrimination på grund af fedme. 

 

Sagen har været principiel og omkring EU-domstolen, hvor der i december 2014 faldt en dom og hvor sagen samtidig blev sendt tilbage til de danske domstole og i dette tilfælde Retten i Kolding.

 

Og retten har til morgen truffet en afgørelse, der som ventet frifinder Billund Kommune i alle forhold, og dermed også de principielle forhold om diskrimination på grund af fedme, sådan som FOA som mandater for en tidligere dagplejer, havde nedlagt påstand om.

 

-  Vi har hele tiden fastholdt, at vi ikke på nogen måde har diskrimineret vores ansatte. Derfor er vi naturligvis meget tilfreds med, at retten har truffet en afgørelse, der bekræfter det, siger Ib Kristensen, der borgmester i Billund Kommune.

Billund Kommune blev part i sagen i forbindelse med at kommunen i 2010 sagde farvel til en række dagplejere på grund af faldende børnetal. Det skete blandt andet gennem naturlig afgang, men også gennem opsigelse af en dagplejer. 

 

Ingen anklage om uberettiget fyring

 

-      Vi opsagde i november 2010 en dagplejer i forbindelse med faldende børnetal. Efterfølgende anlagde FOA sag mod Billund Kommune.. Deres påstand var, at opsigelsen skulle være begrundet i den pågældende dagplejers vægt og derfor være diskriminerende. Det har vi nu rettens ord for ikke er tilfældet, og det er naturligvis tilfredsstillende, siger Ib Kristensen. 

 Sagen mellem FOA og Billund Kommune begyndte ved Retten i Kolding, men FOA stillede krav om at få sagen videre til EU Domstolen, hvor der blev afsagt dom i december 2014. Herfra rykkede sagen til Retten i Kolding, hvor der blev afsagt dom til morgen.

 -      Det har været en lang og dyr retssag og ikke en retssag vi har ønsket. Men til gengæld har vi også følt os forpligtet til at gennemføre sagen, dels selvfølgelig fordi der ikke har været tale om en uberettiget afskedigelse. Og dels fordi sagen ikke har haft reelt juridisk indhold, sådan som dommen også klart viser, siger Ib Kristensen.   

 

EU-Domstolen afviste i december 2014, at fedme er selvstændigt beskyttet i EU-retten på linje med race og religion. Samtidig anerkender EU-Domstolen, at overvægtige personer i særlige tilfælde kan have et handicap. Dermed blev det op til de danske domstole at afgøre, om dagplejeren Karsten Kaltoft havde et handicap, og om handicappet var årsagen til, at han blev afskediget, og det har domstolen nu afgjort ikke er tilfældet , og Billund Kommune er fuldstændig frifundet i sagen.

  

Yderlige oplysninger eller spørgsmål

 

Overordnede og principielle spørgsmål om dommen til: KL, Karsten Thystrup på telefon 2012 2788

Spørgsmål til den lokale sag i Billund: Borgmester Ib Kristensen på telefon: 4054 8090 eller kommunikationschef Søren Madsen på Telefon 7972 7209.