Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Byvision hædret ved Dansk Design Award

KIRKBI, Realdania og Billund Kommune samt URGENT.AGENCY og BJARKE INGELS GROUP (BIG) fik specialprisen Visionary Concepts med designløsningen Billund Byvision for Børnenes Hovedstad Billund.

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik var med for at hædre vinderne, da Billund Byvision torsdag den 7. april vandt en af de 15 priser ved Danish Design Award.

 

Danish Design Award uddelte priser til værdiskabende danske designløsninger - i alt 11 kategorier på tværs af forretning, samfund og individ samt fire særpriser.


- Det er med meget stor stolthed, at vi præsenterer dette første hold vindere af Danish Design Award. Og det er en glæde at se, hvor ekstremt godt vinderløsningerne illustrerer alt det, som design kan gøre: Såvel for erhvervslivet som for samfundet og det enkelte menneske, med stærke eksempler på konkret værdiskabelse, fra det meget håndgribelige og dagligdags til det helt abstrakte og visionære, siger Dansk Design Centers adm. direktør Christian Bason.

- Dette års vindere viser virkelig bredden i dansk design i dag og demonstrerer en innovationskraft, vi som designnation kan være stolt af: Et veritabelt katalog over måder, hvorpå design kan tackle de mest brændende spørgsmål – om fremtidens vækst og velfærd, om bæredygtighed, et bedre arbejdsliv. Med Danmarks nye designpris har vi bragt virksomheder og designere sammen og skabt et internationalt vindue for design, siger Morten Grøn, adm. direktør for Design denmark.

 

Børnenes Hovedstad Billund var nomineret i to kategorier. Med visionsplanen for udviklingen af Billund By og for genskabelsen af Billund Bibliotek med fokus på legende læring. 

Billund Byvision er skabt af Realdania, KIRKBI og Billund Kommune, og det er BIG Bjarke Ingels Group og Urgent Agency, der har designet planen, der vandt i kategorien Visionary Concepts.

 

 Designløsningen Billund Byvision for Børnenes Hovedstad Billund er et omfattende, meget komplekst og supervisionært projekt, der sætter børnene først og sigter mod at hjælpe verden til at tænke anderledes ved at lytte til unge og lære af børns perspektiv, er ordene som projektet får med.

 

 - Det er en stor ære at modtage prisen, og hæderen er for mig en anerkendelse af, at de store ambitioner for visionen vi, sammen med KIRKBI og Realdania, meldte ud, da arbejdet blev indledt, er ført ud i livet. Nu handler det om at realisere planen, og også det er godt på vej senest med LEGOs offentliggørelse af nye investeringer i Billund, siger Borgmester Ib Kristensen.

 

Se LEGOs planer her

Se Billund Byvision 

  

FAKTA

Danish Design Award består af 15 kategorier og spænder fra design, der har skabt jobs eller sparet penge over sundhedsløsninger og ressourcedeling til visionære koncepter og viser mangfoldigheden i de måder, som design kan give værdi på.

57 af de i alt 308 designløsninger, der i år var tilmeldt Danish Design Award blev blevet nomineret af en 14 mand store fag-jury. Heriblandt var genskabelsen af Billund Bibliotek og Billund Byvision.    

Læs mere om Danish design Award

Det nye Billund Bibliotek er skabt i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsens ”Modelprogram for Folkebiblioteker” og Rosan Bosch Studio.

Visionsplanen for Billund By er skabt af Bjarke Ingels Group (BIG) og Urgent Agency på vegne af KIRKBI, Realdania og Billund Kommune.

  

KONTAKT

Borgmester Ib Kristensen Billund Kommune på telefon 4054 8090, Direktør i Capital of Children Office Mette Højborg på telefon 40 18 22 02, Anlægschef Bo Schjødt Andersen Billund Kommune 7972 7092, leder af Bibliotek & Borgerservice Ole Bisbjerg på telefon 7213 1480.