Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

8. klasser til Sciencefestival på Campus

Det tætte samarbejde mellem Campus Grindsted og Billund Kommunes Skoler gav over 330 8. klasses elever fra hele kommunen mulighed for en spændende undervisningsdag med science/naturfag.

Omkring 100 elever fra Campus institutionerne Grindsted Gymnasium og Grindsted Erhvervsgymnasium indtog lærerrollen og høstede mange roser, da omkring 330 8. klasses elever fra skolerne i Billund tirsdag den 6. maj var til Science festival i Campus Grindsted.

Det har været rigtig spændende og også grænseoverskridende, sagde Camilla fra Søndre Skole om dagen, hvor hun blandt andet deltog på det hold, som dissekerede mus.

Andre hoppede i åen for at indsamle og belyse, hvad der lever under vandoverfladen. Andre igen byggede en varmluftballon og avanceret databehandling var også en del af de ni moduler eleverne kunne vælge to af.

Det var eleverne, der underviste, men forinden havde naturfagslærerne fra erhvervsgymnasiet, gymnasiet og de seks deltagende folkeskoler lagt programmet sammen med en styregruppe fra skolerne og den kommunale forvaltning.

Fokus på Science/naturfag og styrket samarbejde

Folkeskolerne skal have Science/Naturfag på dagsordenen, og samtidig vil vi gerne styrke samarbejdet mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne, og arrangementet har formået at gøre begge dele på bedste vis, fortæller Kirsten Meisner, der er pædagogisk administrativ konsulent i Billund Kommune.

Og eleverne gav hende ret.

Vi får et indtryk af hvad skolerne er og kan, sagde Malene fra Søndre Skole, der arbejder mod at ville læse STX, når folkeskolen er overstået.

Det var første gang at folkeskolerne og de to Campus skoler havde et så tæt og konkret samarbejde på lærer-elev niveau, men står det til eleverne bliver det en årlig tradition.

Der var helt vildt ro, og de var rigtig gode til at undervise, sagde Cecilie fra Vestre Skole om dagens lærerteam.

 

Se billeder fra Sciencefestival