Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

En ny bydel på Travbanen - Det grønne hjerte i Børnenes Hovedstad

Billund Kommune og KIRKBI inviterer borgere i Billund til at svare på, hvilke kvaliteter en ny bydel på Travbanen vil kunne bringe til Billund.

Travbanen i Billund bliver over de kommende år forvandlet til en ny bydel. KIRKBI har købt Travbanen af Billund Trav og overtager området i begyndelsen af 2022. Tanken er, at den nye bydel skal rumme et stort grønt område, ”det grønne hjerte”, der kan blive til glæde for alle i Billund.

Derudover kan bydelen komme til at rumme boliger, institutioner og en mindre del restauranter og erhverv.

Vi vil gerne spørge dem, der bor eller arbejder i Billund, om hvilke kvaliteter en ny bydel på Travbanen vil kunne bringe til Billund. Hvilke typer boliger vil være attraktive? Hvad kan det grønne hjerte rumme af natur og aktiviteter? Hvordan skaber vi gode rammer for fællesskab og plads til leg og aktiviteter for mennesker i alle aldre?

Dine input vil blive brugt i udarbejdelsen af en helhedsplan for det nye kvarter, der forventes opført fra 2023 og frem.

Vi håber, du vil hjælpe os med at skabe en ny og helt særlig bydel, ved at svare på denne undersøgelse.

Deltag ved at klikke på nedenstående link:

https://new.maptionnaire.com/q/7jpn2ha2cez7

Med venlig hilsen,

KIRKBI og Billund Kommune.