Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Kommune får nyt tidsbestillingssystem i Borgerservice

Det er nu muligt for borgere og virksomheder at hoppe køen over og undgå ventetid i Borgerservice ved at bestille en tid hjemmefra via kommunens hjemmeside.

Borgere og virksomheder kan nu bestille en tid hjemmefra, til den service de har brug for, hvorefter de kan møde op på det aftalte tidspunkt uden ventetid. Tiderne kan bookes på kommunes hjemmeside, eller på standere på henholdsvis Rådhuset, og Borgerservice i Magion og Billundcenteret.

I dag er der i højere grad en forventning om, at serviceses skal kunne online-bookes hjemmefra. Med det nye bookingsystem minimerer vi borgernes ventetid, samtidigt med at det kommer til at forbedre vores serviceniveau. Vi har indkøbt det bedste system, der er på markedet, og som bruges i ca. 70% af alle landets borgerservicer,” siger Teamleder i Borgerservice Lea Ahm.

Det nye tids- og bookingsystem gik i luften den 23. juni 2021.

Muligheden for at booke online er en udløber af projekt Fremtidens Borgerservice. Projektet har taget udgangspunkt i, at hvad der var god service for år tilbage, ikke nødvendigvis er god service i dag, og at det derfor er nødvendigt løbende at sikre, at borgerservicen er i tråd med tiden. Modellen for Fremtidens Borgerservice i Billund Kommune er blevet til med input fra borgerne og er vedtaget politisk i budgetforliget 2021.

Bestil tid til Borgerservice her