Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Kommune lancerer ny hjemmeside med fokus på byudvikling

Med lanceringen af byudvikling.billund.dk ønsker Billund Kommune at give nuværende og potentielle borgere, private bygherrer, investorer og andre interessenter et bedre overblik over kommunens mange byudviklingsprojekter.

Det er ingen hemmelighed, at udviklingen i Billund Kommune går stærkt. Antallet af anlægsprojekter overstiger langt den forventning mange normalt vil have til en kommune med godt 26.500 indbyggere. Af samme grund kan det være vanskeligt at holde overblik over alle de større kommunale og private bygge- og udviklingsprojekter, som finder sted inden for kommunegrænsen. Derfor lancerer Billund Kommune nu en ny hjemmeside: byudvikling.billund.dk.

Byudvikling får egen hjemmeside

De mere end 750 personer som deltog i informationsmødet om Billund Byvision først på året kan måske huske, at de her blev stillet en hjemmeside i udsigt, som ville sikre dem fortsat indblik i igangværende og planlagt byudviklingsprojekter – ikke kun i Billund men i hele kommunen.

”Der sker rigtig meget i vores kommune. Med lanceringen af det nyt byudviklingssite kan alle interesserede nu få et samlet billede af de større byggerier og udviklingsprojekter, som er undervejs i hele kommunen. Og så er tanken også, at hjemmesiden skal fungere som et dialogredskab i forbindelse med tiltrækning af nye investorer og andre interessenter til kommunen,”

udtaler kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen.

Under løbende udvikling

Allerede i dag vil besøgende på byudvikling.billund.dk kunne finde information om den fremtidige retning for både Grindsted, Billund og kommunens omegnsbyer, som i flere tilfælde bygger på et stærkt samarbejde med aktører i og uden for kommunen, privatpersoner og lokale frivillige. Ud over visioner så kan hjemmesidens besøgende også få mere faktuelle oplysninger om byggerier og udviklingsprojekter i kommunen, som allerede er under opførsel eller realisering fra både privat og kommunal hånd.


Dog er hjemmesiden ikke anderledes end byudvikling på den måde, at den også er under stadig forandring. Derfor vil siden løbende bliver opdateret og udbygget med relevant indhold omkring udviklingen i kommunens by- og landområder.

 

Besøg byudvikling.billund.dk

 


Billund Kommune lancerer et nyt byudviklingssite, byudvikling.billund.dk
Besøg det nye byudviklingssite, byudvikling.billund.dk, for at få samlet billede af de større byggerier og udviklingsprojekter som er undervejs i hele kommunen.