Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Kommune netop kåret til Danmarks mest erhvervsvenlige kommune

Billund Kommune har for anden gang i de sidste fire år modtaget prisen for den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark. Sidste gang Billund Kommune vandt var i 2014. Sidste år blev det til en 2. plads.

Der er rundstykker, kaffe og kage i massevis, da Dansk Byggeri tirsdag morgen kan overrække prisen for Danmarks mest erhvervsvenlige kommune til Billunds Borgmester, Ib Kristensen og resten af de ansatte på Rådhuset.

Formanden for Dansk Byggeri, Michael Mathiesen roser Billund Kommune for ikke at hvile på laurbladene, men derimod hele tiden arbejde hårdt for aktivt at hjælpe erhvervslivet i kommunen.

Konklusionen fra Dansk Byggeri lyder, at ”Der gøres mest for at gøre det nemt at være virksomhed i Billund Kommune".

 

Takkede de ansatte

Borgmester, Ib Kristensen fortæller ved prisoverrækkelsen, at uden kommunens engagerede medarbejdere, så var titlen som Danmarks bedste erhvervsvenlige kommune ikke gået til Billund Kommune.

 

”Det er takket være alle jer dygtige medarbejdere, at vi endnu engang kan hive denne fine titel i hus, ” sagde Borgmester, Ib Kristensen.

 

Formanden for Dansk Byggeri, Michael Mathiesen sluttet af med at sige, at hvis alle gjorde som Billund Kommune, ville det være meget nemmere at drive virksomhed i Danmark.

 

”I er ikke kommet sovende til denne titel, for det kræver ambitioner og dygtige medarbejdere, ” sagde Michael Mathiesen.