Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Tilmelding til Challenge Triathlon Billund

Tilmeldingen til Challenge Denmark 2015 åbner fredag den 6. juni om eftermiddagen, og der ventes stor rift om startnumrene fra dag ét.

På fredag den. 6. juni, åbner tilmeldingen til ét af 2015´s største danske sportsstævner, Challenge Denmark. Der ventes enorm efterspørgsel efter startnumre til triathlon-eventet, der afvikles i og omkring LEGOLAND Billund Resort og Lalandia.

Race director Claus Vesterby fortæller, at man vil gøre alt for at sørge for, at alle kan sidde klar når det gælder.


Vi ved allerede nu at der er stor efterspørgsel, så det er selvfølgelig vigtigt for os, at sørge for at folk er informerede om situationen, forklarer han.

Og fredag eftermiddag går det så løs når der åbnes for tilmelding kl. 13.00.


Det har været vigtigt for os, at alle har kunnet holde sig opdaterede omkring tilmelding. Vi er glade for at kunne melde et konkret tidspunkt ud nu, men det gør også, at man skal sidde klar ved tasterne på fredag, for der bliver run på, understreger Claus Vesterby.

Challenge Denmark 2015 bliver, i samarbejde med Herning og Billund Kommune, et af de mest spektakulære triathlon-stævner på dansk grund, og kommer til at foregå i og omkring LEGOLAND Billund Resort og med mål i Lalandia. Samtidig kan man byde på en cykelrute der lægger op til personlige rekorder, og stævnet henvender sig derfor til alt fra familier til eliten, hvilket har øget interessen.

Challenge Denmark løber af staben den 13. juni 2015, og tilmeldingen åbner altså nu på fredag, den 6. juni, kl. 13.00.

Du kan tilmelde dig her:  www.challengedenmark.dk