Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Lisbeth Østergaard er ny Læringschef i Billund Kommune

Ny organisering af Børne- og Kulturområdet i Billund Kommune medfører, at der ansættes tre fagchefer. Den første er et kendt ansigt, idet pædagogisk administrativ konsulent Lisbeth Østergaard bliver ny læringschef for skole- og dagtilbudsområdet.

Billund Kommune har ansat den 54-årige Lisbeth Østergaard som ny Læringschef med ansvar for skoler og dagtilbud. Lisbeth Østergaard har siden 2007 været kommunens ledende konsulent på dagtilbudsområdet og har stået i spidsen for at realisere Billund Kommunes Børnereform på dagtilbudsområdet.

Lisbeth fremstår som en meget kompetent og helstøbt leder", siger børne- og kulturdirektør Thomas Reintoft: "Hun har gennem sin ledelse af dagtilbudsområdet demonstreret stærke lederegenskaber og skabt flotte resultater.

Lisbeth Østergaard er oprindeligt uddannet pædagog og har suppleret sin faglige uddannelse med både lederuddannelser og en uddannelse i projektledelse. Hun glæder sig til at tiltræde jobbet som Læringschef:

Jeg oplever Billund kommune som en innovativ og spændende kommune, hvor der er højt til loftet. En kommune med Børnenes hovedstad, en hovedstad, der langsomt tager form gennem visionen leg, læring og kreativitet og fortsætter:

Jeg ser frem til at prøve kræfter med de nye udfordringer i samarbejde med byråd, direktion, de kommende nye chefer, ledere og alle de dejlige og engagerede medarbejdere som jeg allerede kender i Billund kommune.

Fakta: Ny organisering i Børn- og Kultur

Ansættelsen af Lisbeth Østergaard som læringschef er en del af en reorganisering i Børne- og Kulturforvaltningen. Udgangspunktet for den nye organisering er:

  • At der i endnu højere grad tages udgangspunkt i borgernes behov
  • At den faglige kvalitetsudvikling styrkes.
  • At forvaltningens innovationskraft styrkes, så forudsætningerne for at realisere Børnenes Hovedstad er til stede.

Den nye organisering betyder at Børne- og Kulturforvaltningen fremover organiseres i tre fagområder under Børne- og Kulturdirektør Thomas Reintoft.

  • Læring med skoler og dagtilbud, hvor Lisbeth Østergaard er ansat som læringschef.
  • Familie og forebyggelse med Tandpleje, PPR, Sundhedspleje og Familieafdeling. Stillingen som familie- og forebyggelseschef slås op i juli måned.
  • Kultur og Fritid med Biblioteker og Borgerservice, Kulturskolen, Ungdomsskolen, Billund Idrætscenter, Vorbasse Fritidscenter, Museet og Billund Ride- og Aktivitetscenter. Stillingen som Kultur- og Fritidschef slås op i august.

Yderligere oplysninger

Børne- og Kulturdirektør Thomas Reintoft tlf. 4040 1915
Kommende Læringschef Lisbeth Østergaard tlf. 2555 7768