Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Søs Greve Nielsen er ny leder i Børnehuset Andedammen i Vorbasse

Det bliver Søs Greve Nielsen fra Holsted, som fra 1. februar 2019 bliver ny leder i Børnehuset Andedammen i Vorbasse.

Det bliver Søs Greve Nielsen fra Holsted, som fra 1. februar 2019 bliver ny leder i Børnehuset Andedammen i Vorbasse.

 Søs Greve Nielsen kommer aktuelt fra en stilling som pædagogisk leder af indskolingen og daglig leder af SFOèn på Højmarkskolen i Holsted, hvor hun har været siden 2010.

 Den nye leder i Børnehuset Andedammen er uddannet pædagog, og har i syv år arbejdet i børnehaven Tumlehøj i Holsted. Hun er uddannet som Marte Meo terapeut og er i gang med en diplomuddannelse i ledelse.   

 -  Med Søs får vi en tydelig og nærværende leder med blik for de samarbejdsmuligheder og den sammenhængskraft der er i Vorbasse med dagpleje, skole og idrætscenter som naboer. Jeg glæder mig til samarbejdet, siger Lisbeth Østergaard, der er Områdechef for Dagtilbud i Billund Kommune.

 Søs Greve Nielsen bor privat i Holsted, er gift med Michael og har to piger på 9 og 17 år.     

                                                                                                                                                                                                                                                                                    

                                                                                                                                                                                          

 -  Efter en årrække som leder på SFO/Skoleområdet ønsker jeg at komme tilbage til dagtilbudsområdet, hvor Børnehuset Andedammen har et værdisæt jeg kan lide, en fantastisk beliggenhed, der giver unikke muligheder for aktiviteter og samarbejde med skole og foreningsliv om forskellige læringsforløb, siger Søs Greve Nielsen. 

Søs Greve Nielsen begynder i Børnehuset Andedammen den 1. februar. Stillingen som leder har været vakant siden Pia Madsen skiftede til en stilling som hjemmevejleder i Aktiv Bo og Støtte i Billund Kommune,   

- Jeg glæder mig rigtig meget til den 1. februar, til at møde medarbejdere, børn, forældre og samarbejdspartnere i Vorbasse samt til fagligt fællesskab med øvrige dagtilbudsledere og ledelse i Billund Kommune, siger Søs Greve Nielsen. 

   

 

 

Yderligere oplysninger hos Områdechef for Dagtilbud Lisbeth Østergaard på telefon 7972 7607 eller kommende leder Søs Greve Nielsen på telefon 2154 2513.