Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Billund Kommune får del i Energistyrelsens Bredbåndspulje

Energistyrelsens Bredbåndspulje giver midler til områder med dårlig mobil- og bredbåndsdækning. I 2017 havde to projekter i Billund Kommune fået midler til at få anlagt fibernet til 106 husstande.

To projekter i Billund Kommune havde ansøgt om midler ved Energistyrelsens Bredbåndspulje. Energistyrelsens Bredbåndspulje giver midler til at få anlagt fibernet i områder med dårlig dækning. Et projekt i området mellem Filskov, Grindsted og Billund har opnået et tilskud på 3.524.000 kr. til 106 husstande.

Regeringen og Dansk Folkeparti havde afsat 100 mio. kr. til uddeling i årets runde i Bredbåndspuljen. Energistyrelsen har modtaget 72 ansøgninger om tilskud. Ansøgningerne omfattede 5.700 adresser, og der blev i alt ansøgt om tilskud for ca. 150 mio. kr.

Det er 40 projekter ud af 64, der har fået tilsagn om tilskud, og det drejer sig om i alt 3.928 adresser. Ud af de adresser befinder 80 procent sig i landzone og de resterende 10 procent i henholdsvis byzone og sommerhusområder.

Et af de projekter, der har fået et positivt tilsagn, er et projekt mellem Filskov, Grindsted og Billund med i alt 106 husstande. Hver husstand betaler 5.000 kr. i egenbetaling, mens Billund Kommune bidrager med 2.000 kr. pr. ansøger, altså i alt 212.000 kr.

Størrelsen af projekterne varierer. Det mindste projekt, der får tilskud, er på 18 adresser, mens det største inkluderer 227 adresser. Der er søgt tilskud på ca. 172.000 kr. som det laveste beløb og knap 7 mio. kr. som det højeste beløb.

Med godt 100 mio. kr. i bredbåndspuljen i 2017 får omkring 4.000 adresser rundt om i landet nu bedre bredbåndsdækning – og dermed bedre mulighed for at deltage i den digitale udvikling. Det er rigtig positivt og understreger regeringens bestræbelser på at få hurtigt internet til alle danskere”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Der er otte forskellige teleselskaber med i partnerskaberne. Når de lokale partnerskaber har accepteret tilsagnet fra Energistyrelsen, kan teleselskaberne gå i gang med at udrulle bredbånd.

Læs mere om resultatet af årets Bredbåndspulje på Energistyrelsens hjemmeside.