Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kirstine Schmidt vinder prisen som årets frivillig

Hver morgen mellem 7.30 og 7.55 stod Kirstine Schmidt troligt inden jul og hjalp skolebørn over den trafikerede vej ved Lynghedeskolen afdeling Stenderup. Denne ivrighed for at sikre børnenes vej i skole har sikret Kirstine Schmidt årets frivilligpris, som gives til en af kommunens ildsjæle, som bekymrer sig for sine medmennesker.

Morgensamlingen på Lynghedeskolen afdeling Stenderup var ekstra festlig d. 21. februar, da Kirstine Schmidt fik tildelt frivilligprisen 2020 blandt et felt af i alt 9 frivillige. Prisen vandt hun for hver morgen at følge skolens børn sikkert over den trafikerede vej, som ligger lige uden for skolen. Kirstine Schmidt er en ildsjæl, der brænder for at gøre noget for sine medmennesker, derfor vandt hun prisen som årets frivillig.

Frivilligrådet er helt enige i med eleverne i, at Kirstine skal have frivilligprisen, og efter hendes fald i hjemmet inden jul, håber vi vist alle sammen, at hun snart kommer tilbage til sit frivillige arbejde igen, fortæller formanden for frivillig rådet Gurli Hansen.

Frivilligprisen gives hvert år for at anerkender mange af de frivillige, som dagligt engagerer sig i Billund Kommune. Prisen gives til en frivillig, der har ydet en stor frivillig indsats. De nominerede indstilles af andre frivillige, som ser det ekstraordinære i arbejdet. Kirstine Schmidt blev selv nomineret af Lynghedeskolens elevrådsformand.

Til morgensamlingen deltog frivilligrådet for at overrække prisen foran eleverne, som med en tale af elevrådsformanden fortalte om, hvor glade de var for Kirstine Schmidts arbejde. Kirstine Schmidts venner og familie deltog også til den festligbegivenhed, hvor prisen var en buket blomster, et diplom, og et gavekort til Grindsted handelsforening.