Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Vil din forening være med til at byde flygtninge velkommen i det lokale foreningsliv?

Torsdag 9. marts 2017 kl. 17.00-19.00 afholder Kultur og Fritid i Billund Kommune fyraftensmøde for kommunens foreninger, som er interesseret i at medvirke til at byde flygtninge velkommen i det danske foreningsliv.

Det danske foreningsliv står over for en spændende opgave med nye borgere, som har lyst til at blive en del af foreningsfælleskabet. Flygtninge er ofte helt nye i den sammenhæng og er derfor ikke altid bekendte med både de formelle og uformelle spilleregler i foreningslivet. Dette sætter vi denne aften fokus på, hvor deltagerne undervejs vil få viden om modtagelse af flygtninge i kommunen, kulturmøde og information om økonomisk støtte gennem fritidspuljen, Dansk Flygtningehjælp.

Der vil også blive god mulighed for, at de deltagende foreninger selv kommer på banen med erfaringer og idéer til god integration af nye borgere.

Som afslutning på mødet vil der blive serveret en sandwich.

Tid og sted

Mødet finder sted torsdag 9. marts 2017 kl. 17.00-19.00 på Rådhuset, Jorden Rundt 1, Grindsted.

Tilmelding på gbs@billund.dk senest den 1. marts 2017.