Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Udbud af byggegrunde endte med rekordsalg

De nye byggegrunde i det nye Krible-krable kvarter i Billund oplever en høj efterspørgsel, efter de blev udbudt i december 2016.

 

Den. 31. januar 2016 var der sidste frist for at byde på 50 nye parcelhusgrunde på Tusindbenet og Bænkebideren i Billund Syd. Da fristen udløb lå der 26 bud fordelt mellem ni forskellige tilbudsgivere.

 

Alle tilbudsgivere endte med at købe og dermed blev der solgt ni byggegrunde. Alle grunde blev solgt for mere end mindsteprisen.

 

De resterende 41 grunde sælges nu efter først til mølle princippet, til den mindstepris som byrådet har vedtaget. 

2016 var også et rekordår

Salget af de ni grunde i udbudsrunden følger efter et 2016, som var rekordår for salg af byggegrunde i Billund Kommune.

I Billund kommune blev der i 2016 solgt 38 byggegrunde mod 26 solgte grunde i 2015 og otte solgte i 2014 og 2013.

Med 38 solgte grunde i 2016 er Billund i top fire blandt de mest sælgende kommuner i hele Region Syddanmark.

Ved udbudsrunden i januar blev der også sat rekord, med det største salg af byggegrunde ved en udbudsrunde i Billund. 

"Det er primært de lokale, som køber grundene, men denne gang har vi også oplevet, at tilflyttere har købt grund", fortæller Lena Andersen, der sidder med grundsalg i Billund Kommune.

Se mere om de nye byggegrunde her.

 

Yderligere oplysninger hos Lena Andersen på telefon 7972 7215.