Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Sammenlægning af Søndre Skole og Stenderup Skole ind i næste fase

Sammenlægningen af Stenderup og Søndre Skole bevæger sig ind i næste fase.

Den 20. september 2016 vedtog et flertal i Billund Byråd en sammenlægning af Søndre Skole i Grindsted og Stenderup Skole.

 Forvaltningen i Billund Kommune har nu i dialog med de nuværende ledere sammensat det ledelsesteam, der fremover tegner den nye skole, og næste fase er, at der skal træffes en hel masse beslutninger.

 - Hvad skal skolen hedde, og hvordan bygger vi videre på det gode samarbejde de to skoler i mellem, hvordan opbygger vi samarbejde i MED og skolebestyrelser og en række andre spørgsmål, hvoraf nogle skal afgøres politisk, andre i forvaltningen, men de fleste på den nye skole, fortæller Thomas Reintoft, der er Børne- og Kulturdirektør i Billund Kommune.

 Det bliver et arbejde, der kommer til at ske sammen med skolebestyrelser og medarbejderrepræsentanterne (MED-udvalg) fra de to skoler, og helt praktisk sker det ved, at der inviteres til to Workshops den 13. marts og den 4. maj.

 - Udover de to dage med workshops vil der blive nedsat arbejdsgrupper med involvering af skolens personale og ledere, som blandt andet vil se på den mere tekniske del af en sammenlægningsproces (IT-systemer med mere.), tiltag for at samle personalegrupperne samt organiseringen af den pædagogiske struktur fremadrettet, fortæller Thomas Reintoft.

Det nye ledelsesteam for den nye fælles skole er:

Skoleleder:

Dorthe Bønning Møller bliver skoleleder og varetager den øverste ledelse af skolen.

 Viceskoleleder:

Dorthe Rohwer bliver viceskoleleder og afdelingsleder for Stenderup.

  

Organisationsdiagram

 

 

Udgangspunktet for den nye ledelsesmodel er, at ledelsen samlet fungerer som én ledelsesgruppe, hvor lederne ud over at varetage ledelsen af deres ressortområder også løser opgaver i hele organisationen på tværs af deres egne ressortområder.

  - Jeg glæder mig til de to workshops og få sat gang den del af arbejdet. Hele formålet med sammenlægningen er at sikre, at der fortsat vil være et attraktivt skoletilbud i både Stenderup og Grindsted Syd. Vi skal bygge en ny fælles organisation op, der sikrer nærhed og høj faglighed på de matrikler, som er hjemsted for den nye fælles skole, siger Thomas Reintoft.

 

Yderligere oplysninger hos Børne- og Kulturdirektør Thomas Reintoft på telefon 7972 7600 eller 4040 1915.