Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hatting Ornestation Billund blev den femte modtager af social virksomhedspris

Hatting AS har et mål om at 7 procent af arbejdsstyrken skal være elever, praktikanter eller, fleksjobbere. Det giver plads til, at mange kan få en fod ind på arbejdsmarkedet og i går blev virksomheden hædret med den Billund Kommunes sociale virksomhedspris for 2018

Zebicon i Billund blev første modtager i 2014, Brians Renovation modtog prisen i 2015, Stansomatic i Billund i 2016, Sanistål i Billund i 2017 og torsdag den 6. december 2018 blev Hattings AS Billund-afdelingen den femte modtager af den sociale virksomhedspris for Billund Kommune.

Prisen gives til en virksomhed, der gør en særlig indsats i forhold til at ledige eller udsatte borgere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, og her har Hatting KS en klar strategi som føres ud i livet og som har været medvirkende til at en række borgere fra Billund Kommune er kommet tilbage på eller ind på arbejdsmarkedet.

 -  I 2018 satte vi os i et koncernmål om, at syv procent af alle arbejdstimer skulle være udført af enten elever, praktikanter eller medarbejdere i fleksjob. Det er vi lykkedes med. Der har endda været måneder, hvor det har været 10 procent af arbejdstimerne, der er blevet udført af disse grupper. Derfor er vi naturligvis også stolte over, at Billund-afdelingen får hæder for at være social virksomhed,  fortæller Anne Birgitte Jørgensen, som er HR-chef i Hatting AS. 

Og det sociale er også en del af hverdagen i alle afdelinger i Hatting AS.

Arbejdsglæde er en værdi

- Arbejdsglæde er en værdi i vores virksomhed, og vi bruger tid på at snakke om tingene, fortæller Jørgen Rosenkrands, der er Forretningschef i Hatting AS.

Og faktisk behøver man ikke at være længe i lokalerne i Billund-afdelingen for at fornemme den gode og humørfyldte tone mellem alle medarbejdere, der torsdag havde arbejdet ekstra hurtigt, så de klokken 13.00 kunne tage mod Voksen Udvalget i Billund Kommune, der kom for at overrække den sociale virksomhedspris for 2018.

Udvalget fik historien om Hatting, rundvisning og lejlighed til at stille spørgsmål til medarbejderne.   

 - Hatting har taget mod med åbne arme og sind i forhold til medarbejdere, der har haft brug for lidt ekstra for at komme ind på arbejdsmarkedet, og i er også klar med opkvalificering, når det er ønsket, så det er en glæde at kunne give jer den sociale virksomhedspris for 2018, lød det fra Robert Terkelsen.   

Den sociale virksomhedspris består af en skulptur lavet af den lokale kunstner Jørgen Lisborg samt 10.000 kroner og et synligt diplom til virksomheden.