Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hvem skal belønnes med ErhvervsFremmeprisen 2014?

Det er nu muligt at indstille kandidater til årets ErhvervsFremmepris. Blandt de, der indstiller kandidater, trækkes der lod om et gavekort på 1.000 kr. til detailhandlen i kommunen.

Billund ErhvervsFremme, Billund Kommune, Den Jyske Sparekasse og JydskeVestkysten uddeler hvert år ErhvervsFremmeprisen til en virksomhed, forening eller privatperson, som har ydet en særlig indsats for at fremme erhvervslivet i Billund kommune det forgangne år.

Tidligere modtagere

Tidligere modtagere af denne anerkendelse tæller blandt andre entreprenørvirksomheden K.G. Hansen & Sønner, maskinvirksomheden H.C. Petersen Danmark, virksomhedsleder Jørgen Vig Knudstorp og ingeniørvirksomheden Davinci Development.

Komité

En komité bestående af Billund ErhvervsFremmes formand Søren Klausen, Den Jyske Sparekasses områdedirektør Svend Erik Christensen, borgmester Ib Kristensen, Billund ErhvervsFremmes direktør Morten Karlsbjerg og JydskeVestkystens udgaveredaktør Lars Fahrendorff afgør hvem, der skal have prisen.

Indstillinger

Motiverede indstillinger sendes til uss@billund.dk eller redaktion.grindsted@jv.dk senest d.3. september 2014.

ErhvervsFremmeprisen 2014 uddeles ved et erhvervsarrangement onsdag d.1. oktober 2014 på Hotel Svanen i Grindsted.

Yderligere oplysninger:
Morten Karlsbjerg 20 16 97 69