Velkommen på det nye Rådhus
Det nye Rådhus på Jorden Rundt 1 i Grindsted er nu åbent og Teknik og Miljøforvaltningen er flyttet ind. Børne- og Kulturforvaltningen holder fortsat til på Hedemarken indtil foråret 2015 ligesom Borgerservice fortsat holder til på bibliotekerne i Magion og i Billund Centret.
Første del af Billund Kommunes samling af administrationen er nu færdig. Det handler om den helt nye tre etagers Rådhusbygning på Jorden Rundt i Grindsted.
De første forvaltninger er rykket ind i den nye rådhusbygning, og borgerne skal nu vænne sig til at bruge den nye hovedindgang 50 meter øst for den gamle.
Bliv godt modtaget
Når man kommer ind i det nye Rådhus bliver man godt modtaget og hjulpet på vej i informationen. Her henvender man sig uanset om man er gæst til et møde, skal i kontakt med jobcenter, ydelsesteam eller øvrige funktioner
Teknik og Miljøforvaltningen er flyttet ind
Teknik- og Miljøforvaltningen er flyttet fra Thorsvej og ind i det nye Rådhus.
Børn- og Kultur bliver på Hedemarken til foråret 2015
Anden fase i samlingen af administrationen i Billund Kommune er en renovering af den hidtidige hovedbygning. Den renovering indledes nu og er færdig i foråret 2015.
Indtil renoveringen er færdig vil Børne- og Kulturforvaltningen fortsat bo og træffes på Hedemarken 1, mens Dagplejen fortsat er i Østergade 25.
Midlertidig gæsteparkering øst for det nye rådhus
Den nye rådhusbygning er færdig, men der er endnu ikke etableret de endelige parkeringspladser. Der er lavet en midlertidig parkeringsplads til borgere øst for det nye rådhus. Skilte viser vej.
Borgerservice fortsat på bibliotekerne
Borgerservice er ikke en del af det nye Rådhus. Borgerservice træffes fortsat i Magion Biblioteket og på Biblioteket i Billund.