Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Information om EU-Parlamentsvalget søndag den 26. maj

Søndag den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet. Læs her om de forskellige retningslinjer og muligheder i forbindelse med valget.

Brevstemme i eget hjem

Er du syg, eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem, kan du søge om at stemme i dit hjem. Ansøgningsskemaet kan du hente i Borgerservice på Magion Biblioteket eller Borgerservice på Billund Bibliotek og på plejecentrene, eller du kan printe det her fra siden. Du kan søge i perioden fra den 28. april til den 14. maj 2019 kl. 18.00. Skemaet skal afleveres til Borgerservice i Grindsted eller Billund. Du får herefter meddelelse om, hvilken dag du får besøg af stemmemodtagerne.

Find og udskriv ansøgningsskema om at stemme i eget hjem

Overflytning til andet afstemningssted

Hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det afstemningssted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted i kommunen. Ansøgningsskemaet kan du hente i Borgerservice på Magion Biblioteket eller Borgerservice på Billund Bibliotek, eller du kan printe det her fra siden. Du kan søge i perioden fra den 28. april til den 16. maj 2019 kl. 12.00. Skemaet skal afleveres til Borgerservice i Grindsted eller Billund.'

Find og udskriv ansøgningsskema om overflytning til andet afstemningssted

Hjælpemidler – ved brevstemmeafgivning og på valgdagen

På Borgerservice på Magion Biblioteket vil der i forbindelse med brevstemmeafgivning og på valgdagen være:

  • Ikke-håndholdt lup
  • LED-lampe
  • Sort pen til brug for afkrydsning af stemmeseddel
  • Forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV
  • Mulighed for at benytte separat afstemningsrum med hæve/sænkebord.

På Borgerservice Billund Bibliotek vil der i forbindelse med brevstemmeafgivning og på valgdagen være:

  • ikke-håndholdt lup
  • LED-lampe
  • Sort pen til afkrydsning af stemmeseddel.

De øvrige afstemningssteder i kommunen vil på valgdagen ligeledes være udstyret med:

  • Ikke-håndholdt lup
  • LED-lampe
  • Sort pen til afkrydsning af stemmeseddel.

Liste over partier og kandidater

Fortegnelsen over de partier, der er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalget, er tilgængelig på Borgerservice.

Fortegnelse over godkendte kandidatlister, herunder navnene på de godkendte kandidater og anmeldte valgforbund, fremsendes af Økonomi- og Indenrigsministeriet den 29. april eller hurtigst muligt derefter og vil være tilgængelig på Borgerservice.

Valgkort

Til brug ved afstemningen til valget sendes der valgkort ud til alle vælgere, som kan stemme til EU-Parlamentsvalget.

Har du ikke senest den 21. maj 2019 modtaget valgkortet, beder vi dig ringe eller henvende dig til Borgerservice på Magionbiblioteket i Grindsted, der herefter vil rette eventuelle fejl inden valgdagen. Det samme gælder, hvis du mener, at valgkortet er forkert udfyldt.

Valgkortet indeholder oplysning om, hvor afstemningsstedet ligger samt dato og tid for afstemningen.

Valgkortet beder vi dig medbringe til afstemningen.

Har du mistet valgkortet efter modtagelsen, har du fortsat mulighed for at stemme ved at møde op i valglokalet. Legitimation skal medbringes.