Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Grindsted fandt ikke vej gennem nåleøjet hos Realdania i første omgang

Realdania har i dag udvalgt 11 byer, der i første omgang får støtte til at udvikle sig som hovedbyer primært i bymidten. Grindsted og udvikling af midtbyen var med i ansøgningspuljen hos Realdania helt til det sidste, men blev fravalgt i første ansøgningsrunde.

Realdania har i dag udvalgt 11 byer, der i første omgang får støtte til at udvikle sig som hovedbyer primært i bymidten. Grindsted og udvikling af midtbyen var med i ansøgningspuljen hos Realdania helt til det sidste, men blev fravalgt i første omgang.

 

- Der er en ny ansøgningsrunde til efteråret, hvor vi kan søge igen, og det kan sagtens være vi gør det. Det skal vi afgøre politisk, men min holdning er, at nu lokalt sætter yderligere fart i det fælles projekt om udvikling af midtbyen som vi allerede har sat i gang sammen med interessenter i Grindsted, siger Borgmester Ib Kristensen.

 

 Det nye legeområde i Vesterbrogade er et konkret eksempel på et initiativ fra projektet med udvikling af midtbyen og så sent som i går var der rejsegilde på 46 nye lejeboliger i to boligblokken i Skolegade/Jernbanegade i Grindsted Centrum, og her fortalte Lejerbo, som er bygherre, at 90 personer er på venteliste til lejlighederne.

 

-  Det er to konkrete eksempler på, at der heldigvis sker noget i bymidten. Et andet eksempel er apoteker Lene Brandstrups projekt med de gamle museumsbygninger. Et privat projekt, der i den grad styrker midtbyen som oplevelsessted, siger Borgmesteren.

 

Det ændrer dog ikke ved, at der skal ske mere for at styrke udviklingen, og derfor vil interessenterne snarest muligt blive indkaldt til et fælles møde for at sætte retning på udviklingen herfra.

 

-    Jeg er selvfølgeligt ærgerlig over, at vores projekt ikke er i puljen, for Realdania er en stærk medspiller, og jeg synes Grindsted har alt der skal til for at være med. Men arbejdet er ikke spildt. Vi har fået et godt fundament at bygge videre på sammen med de lokale interessenter og vi har stadig mulighed for at komme med i anden omgang, siger Ib Kristensen.

 

Se Realdanias pressemeddelelse her

  

Yderligere oplysninger hos: Borgmester Ib Kristensen på telefon 4054 8090 eller Planchef Anette Kold på telefon 7972 7070.