Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

1.025 badmintonspillere indtager hallerne i Billund Kommune

Grindsted Badmintonklub og Billund Kommune er for 8. gang vært for De Danske Ungdomsmesterskaber i Badminton. Mere end 1.000 unge badmintonspillere med forældre og ledere indtager i weekenden hallerne i Billund Kommune og nabobyerne

Grindsted Badmintonklub er i weekenden for 8 gang vært for de danske ungdoms mesterskaber i badminton. Mesterskaberne er støttet af eventpuljen i Billund Kommune og bringer stor aktivitet til kommunen. Ikke alene vil samtlige haller i Billund Kommune i weekenden summe af aktivitet og spændende badminton. Overnatningssteder og handelslivet vil uden tvivl også kunne mærke de mere end 1.000 spillere, der stort set alle medbringer engagerede forældre eller trænere og ledere.

I alt deltager 1.025 spillere fra 132 klubber i Danmark til DMU, og for at afvikle mesterskaberne på bedste vis har Grindsted Badmintonklub mere end 100 frivillige i gang med opgaver fra dommerbord over informationskontor til nattevagter på de skoler, hvor spillerne er indkvarteret.

De første kampe spilles fredag klokken 15.00, hvor der spilles i Magion og Lynghallen i Grindsted, I Billund Idrætscenter, i Hejnsvig, i Sdr. Omme Idrætscenter, i Viadukthallen i Filskov, I Vorbasse Fritidscenter og i nabobyerne Brande, Blåhøj og Ølgod samt i Helle Hallerne.

Lørdag spilles i Magion, Lynghallen, Billund Idrætscenter, Sdr. Omme Idrætscenter, Vorbasse Idrætscenter, Viadukthallen samt i Ølgod, Brande og Helle Hallerne.

Søndags spilles alle finaler i Magion.

Se programmet for DMU her