Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Ildsjæleværkstedet: Flere frivillige

Formålet med workshoppen ’Flere frivillige’ var at få en større indsigt og redskaber til, hvordan du kan motivere og lede frivillige. Workshoppen fokuserede på, hvordan du kan organisere og lede frivillige, og hvordan den enkeltes ressourcer kan komme bedst muligt i spil, så det bliver sjovt og lærerigt at være med i fællesskabet.

Gode pointer fra workshoppen

Tag godt imod de nye
Det er vigtigt at tage godt imod nye frivillige, så de føler sig velkomne og som en del af fællesskabet.

  • Når der dukker nye frivillige op i jeres forening er det vigtigt at tage godt imod dem; de må ikke føle sig alene og udenfor. I kan evt. udpege én, der er særlig opmærksom på at snakke med nye.
  • Når de nye frivillige kommer, så skal I bruge lidt tid til at spørge ind til, hvad de er interesserede i og sæt dem sammen med nogen, der har de samme interesser.
  • Når man som frivillig oplever at blive taget med på råd, og at ens mening betyder noget, så bliver den frivillige også mere engageret.

Der skal være plads til alle
Det er vigtigt, at der i det frivillige arbejde er plads til alle slags mennesker, fordi alle som udgangspunkt har noget at bidrage med. Det er en styrke at få forskellige holdninger repræsenteret.

  • Når en gruppe frivillige arbejder sammen, skal der være plads til alle. Det vil sige, at man skal være åben og imødekommende over for nye ideer og forskellige måder at håndtere tingene på.
  • Frivillige kommer med hver deres udgangspunkt og erfaringer, og husk at alle har noget at bidrage med. Hvis man er uenig, må man snakke om det og finde et kompromis, så man kan få taget en beslutning.
  • Når I arbejder med frivillige, så skal I tænke mere som Klods Hans; kreativitet, gå-på-mod, legende, nysgerrighed og åbenhed. Det skaber et godt miljø, som gør det sjovt og spændende at være frivillig.
  • Tænk strategisk med de frivillige, I arbejder sammen med. Brug de ressourcer, I allerede har og snak om, hvordan I sammen kan få de kompetencer, I får brug for senere hen.
  • Hvis I vil sikre en aktiv forening, der ikke driver rovdrift på ”Tordenskjolds soldater”, er organisering og ledelse af frivillige altafgørende for at sikre fremdrift og succesoplevelser. En god og velfungerende organisering handler om en klar fordeling af ansvar og arbejdsopgaver, klare forventningsafstemninger til hinanden og enighed om hvordan kommunikationen skal foregå internt i foreningen.
  • Der findes overordnet set tre måder at organisere frivillige på (se billedet nedenfor):
    • Traditionel organisering, med en formelt valgt bestyrelse
    • Bobleorganisering, med en valgt styregruppe og underudvalg/grupperinger efter interesse
    • Selv-organisering, hvor man går sammen uformelt med nogen, der har samme interesse
  • Når I skal vælge, hvilken organisering der er bedst for jeres område eller jeres forening, skal I tænke over, hvad formålet skal være med at organisere jer. Skriv de regler, I bliver enige om, ned, så I er enige om organiseringen, så I kan nå de mål, I sætter jer for.
  • Frivillige vil gerne ledes og motiveres, men de vil ikke styres. Giv plads til de sjove og skæve ideer og lav nogle faste aftaler om, hvem der har ansvaret for hvad.


Trends udefra
Det er vigtigt at holde sig for øje, at tiderne skifter. Den måde, man arbejder sammen på som frivillige, og det man arbejder sammen om, forandrer sig hele tiden. Når I er åbne over for forandringer, kan I bedre se de muligheder, der kan være for jeres arbejde.

  • Den teknologiske udvikling skaber hele tiden nye muligheder. Vi kan kommunikerer med hinanden på andre måder og hele tiden. Vi har også nye maskiner og hjælpemidler, der kan lette de frivilliges arbejde. I kan derfor med fordel være åbne for at afprøve nye ting eller metoder.
  • Temaer som bæredygtighed, genanvendelse, genbrug og deleøkonomi vinder frem. Det betyder, at der er fokus på, at ressourcerne kan bruges på andre og smartere måder. Fx er deleøkonomi når man i byen går sammen om at dele værktøj med hinanden - i stedet for at købe, laver man en fælles indsamling til genbrugspladsen, så man ikke hver især skal køre. Bæredygtighed kan være, når man laver byttemarkeder med tøj og møbler eller mindsker madspild.
  • Der er ved at ske en holdningsændring, hvor man som borger ikke lukker sig om sig selv, men ser en styrke i at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Det kan man kalde meningsfulde fællesskaber. Når man indgår i nye fællesskaber, kan man også samarbejde på nye måde. Det kan man kalde samskabelse, hvor vi bruger hinandens ressourcer, som en værdiskabelse hvor 2+2 = 5. I fællesskabet kan der opstå noget, der giver mere værdi for alle. Det kræver, at du er åben og bruger dit netværk til at finde nogle nye at samarbejde med.

Mona Hvid fra Landliv a/s var aftenens oplægsholder og facilitator. Se oplæg og kontaktinformationer i hendes PowerPoint oplæg.