Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Hvilke teknologier er mulige hos dig?

Undersøg på www.tjekditnet.dk, hvilke teknologier der er mulige hos dig, og tag en snak med det selskab, der uddyber i dit område.

tjekditnet.dk findes informationer om de forskellige teknologier, der leverer hurtigt bredbånd. På trods af at mange, både kunder og selskaber, har fokus på fibernet, kan der i nogle tilfælde være god grund til at overveje en anden teknologi. For eksempel hvis du bor i et landområde uden mange naboer omkring dig, således at gravearbejdet for en fiberløsning vil blive for dyr.

Fiber

Fiber kan give meget høje hastigheder. Down- og uploadhastighed vil typisk være ens. Fiber har stor kapacitet, og derfor kan mange være koblet på forbindelsen uden hastigheden eller stabiliteten påvirkes. 

Kabel-tv

Kabel-tv kan give adgang til hurtigt internet. Bredbåndshastigheden er afhængig af antallet af samtidige brugere.

xDSL (Kobbernet)

xDSL kan give mulighed for en god internetforbindelse via telefonnettet. Hastigheden afhænger bl.a. af afstanden til centralen/mikrocentralen.

Mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd kan give hurtig adgang til internettet for eksempel på din mobil, router, tablet eller din bærbare pc. Hastigheden er blandt andet afhængig af antallet af samtidige brugere, afstanden til masten, terrænet mellem dig og masten, om du befinder dig udendørs eller indendørs, samt hvor i en bygning du befinder dig, tidspunkt på dagen, hvordan du holder din telefon samt dit abonnement (3G, 4G).

Fast Trådløst bredbånd

Fast trådløst bredbånd, for eksempel WiMAX, leveres gennem en boks eller parabol fastmonteret på bygningen. Fast trådløst bredbånd skal ikke forveksles med en router, som du har installeret i huset.

Fast trådløst bredbånd forudsætter udsyn mellem bredbåndsselskabets antenne og antennen hos brugeren. Bredbåndsselskabet har typisk brug for at lave en måling fra brugerens adresse for at vurdere, hvorvidt en forbindelse rent faktisk kan etableres.