Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Kreativitet og entreprenørskab

Kreativitet og entreprenørskab er lokalsamfundenes kilde til fortsat udvikling af det gode familieliv. Lokalsamfundene kan med fordel give plads til endnu flere skæve tanker og handlekraft, så løsningerne bliver ekstra attraktive for moderne børnefamilier.

Skæve tanker og handlekraft er personlige egenskaber og arbejdsmetoder. Det er vigtigt, at lokalsamfundene inviterer borgere, der tænker utraditionelt, med ind i udviklingsarbejdet og lader de handlekraftige prøve ideer af, selvom de kan virke en anelse vovede.

Billund Kommune vil understøtte lokalsamfundenes arbejde med kreativitet og entreprenørskab ved at tilbyde viden og værktøjer, der kan fremme lokalsamfundenes samarbejde om kreativ udvikling.