Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Vedtagelse af lokalplan nr. 324 for Idræts-, Musik- og Kulturcenter i Grindsted.

Billund Byråd har den 22. juni 2020 vedtaget lokalplan nr. 324 for Idræts-, Musik- og Kulturcenter i Grindsted.

Lokalplanen er tilvejebragt for at give mulighed for at den nuværende anvendelse af området som idræts- og kulturcenter kan fortsætte og samtidig give mulighed for at området kan anvendes til musik- og kulturaktiviteter.

Baggrunden for lokalplanen er at sikre, at det igangværende anlægsprojekt for Musikcentralen kan gennemføres. Projektet vil ikke kunne gennemføres inden for rammerne i den eksisterende lokalplan. Byrådet vedtog den 2. april 2019 projektet for Musikcentralen, som skal være et musik- og kulturcenter for unge. I forslaget til lokalplanen er Magions udvidelsesmuligheder og fremtidsplaner også indarbejdet.

Læs lokalplanen for Idræts-, Musik- og Kulturcenter i Grindsted

Planforslaget har været i offentlig høring fra den 29. april 2020 til den 27. maj 2020.

Retsvirkninger

Efter den offentlige bekendtgørelse af planen den 23. juni 2020, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lovlig udnyttelse af eksisterende ejendomme kan dog fortsætte uændret.

En lokalplan fastlægger, hvordan et område må anvendes fremover. Lokalplanen medfører ikke handlepligt, og Byrådet og grundejere i området er således ikke forpligtet til at realisere lokalplanen.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, skal planer miljøvurderes, hvis planerne vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Billund Kommune har foretaget screening af lokalplanen på grundlag af planforslaget/projektet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at en ændring af anvendelsen af arealet, som beskrevet i lokalplanen, ikke vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planen alene fastlægger anvendelse af mindre område på lokalt plan. Det betyder, at lokalplanen ikke ledsages af en miljøvurdering.

Afgørelsen om ikke at udarbejde miljøvurdering har været offentliggjort samtidig som planforslaget og klagefristen for denne er udløbet.

Kommuneplantillæg nr. 10

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2017-2029 delvist placeret i offentlige område for Tinghusgade (1.O.18) til institution og skole. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområde 1.O.18 og ledsages derfor af kommuneplantillæg nr. 10.

Kommuneplantillæg kan findes her

Klagevejledning

Afgørelse om vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan kan påklages til Planklagenævnet.

Klagevejledning kan findes her

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelserne.