Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Forslag til Kommuneplan 2021-2033

Byrådet har den 20. april 2021 vedtaget at offentliggøre forslag til Kommuneplan 2021-2033, som nu sendes i offentlig høring. Når høringen er slut, tager Byrådet endelig stilling til kommuneplanen.

Byrådet har den 20. april 2021 vedtaget at offentliggøre forslag til Kommuneplan 2021-2033, som nu sendes i offentlig høring. Når høringen er slut, tager Byrådet endelig stilling til kommuneplanen.

Forslaget til kommuneplanen sendes i offentlig høring i perioden 4. maj til den 2. juli 2021.

Hvad er en kommuneplan?

Kommuneplanen er byrådets overordnede plan for Billund Kommunes udvikling de kommende 12 år, men revideres hvert 4. år. Den sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen er hermed en plan for HELE kommunen og giver et sammenhængende overblik den fremtidige udvikling i et overordnet perspektiv. Kommuneplanen er kommunens overordnede strategiske plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og anvende sine arealer de kommende år.

Kommuneplanen er opbygget med en fælles del for Trekantområdet, der består af hovedstruktur og retningslinjer samt forslag til mål og fælles handlinger, og en lokal del, for Billund Kommune, som primært består af hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning. Den fælles del er udarbejdet i samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantsamarbejdet Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Forslaget til kommuneplan 2021-2033 ændrer ikke grundlæggende på den gældende kommuneplan, men er en delvis revision. Overordnet set handler kommuneplanrevisionen om ajourføring, opdatering, præcisering og kvalitetssikring. Siden den nuværende kommuneplan 2017-2029 blev endelig vedtaget, har der været en planlovsændring, som har betydet at kommuneplanen bl.a. skal indeholde:

  • Strategisk planlægning for landsbyerne
  • Udpeget potentielle oversvømmelses- og erosionstruede områder
  • Planlægning for produktionserhverv.

Kommuneplanen er digital og kan findes her: www.billund.dk/kommuneplanforslag

Offentliggørelse

Har du bemærkninger eller indsigelser til forslaget, kan du sende dem på en af følgende måder:

  • Via høringsmodulet på den digitale kommuneplan
  • Pr. brev til:
    Byrådet, Billund Kommune
    Jorden Rundt 1
    7200 Grindsted

Høringssvar via høringsmodulet på den digitale kommuneplan kan gives ved at klikke på 'Høringsmodul'. Her får du mulighed for at skrive og indsende dit høringssvar. 

Baggrund for forslaget

Sammen med de øvrige Trekantkommuner vedtog Byrådet i 2017 Planstrategi 2017, der danner grundlag for revisionen af kommuneplan 2021-2033. Ifølge planstrategien skal der kun ske en delvis revision af den gældende kommuneplan.

Fremtidens Legeplads

Billund Kommunes udviklingsstrategi - Fremtidens Legeplads danner ligeledes grundlag for revisionen af kommuneplan 2021-2033. Udviklingsstrategien indeholder de mål som kommunen arbejder for og indgår i den samlede plan for både den fysiske udvikling af kommunen, og udviklingen af kommunens indsatsområder.

Miljøvurdering

Billund Kommune har i samarbejde med de øvrige kommuner i Trekantområdet lavet en miljøvurdering af de væsentlige ændringer i kommuneplanen. Den offentliggøres samtidig med kommuneplanforslaget.

Som supplement til ovennævnte miljøvurdering har Billund Kommune lavet en screening af mindre ændringer i kommuneplanrammerne, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. Billund Kommune har vurderet, at dette ikke er tilfældet.

Find mere om miljøvurderingen og miljøscreeningen her