Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Forslag til afgrænsningsnotat for Herregårdsvej 15 i Billund Kommune

Høring af forslag til afgrænsning af indhold i miljørapport for etablering af solcellepark ved Herregårdsvej 15 i Billund Kommune

Billund Kommune har modtaget en ansøgning om mulighed for etablering af en solcellepark på ejendommen Herregårdsvej 15, 7200 Grindsted.

En realisering af projektet vil kræve, at der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Billund Kommune Billund Kommune har som led i denne planlægning afholdt en forudgående offentlig høring med indkaldelse af ideer og forslag til kommuneplantillægget. Den forudgående høring blev afholdt i perioden 15. oktober 2019 til 5. november 2019.

Foruden kommuneplantillæg og lokalplan skal der udarbejdelse af en miljørapport for planer og programmer. Forud for denne skal der foretages en afgrænsning af miljørapportens indhold.
Et afgrænsningsnotat skal afgrænse hvilke miljøvurderinger, der skal gennemføres for samlet at kunne vurdere planernes miljømæssige konsekvenser - hvad skal undersøges? Hvor meget og hvor dybt skal det undersøges? Afgrænsningen er derfor en vigtig forudsætning for at kunne igangsætte en god miljøvurderingsproces.

Forslag til afgrænsningsnotat

Billund Kommune udsender hermed et forslag til afgrænsningsnotat i høring.

Høringen af forslaget til afgrænsningsnotatet giver dig mulighed for at sende forslag til hvordan de relevante emner i området skal miljøvurderes.

Du kan komme med bemærkninger til notatet senest den 11. maj 2021 og de bedes sendt til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted eller på e-mail: plan@billund.dk.

Hvis du har spørgsmål du velkommen til at kontakte byplanlægger Hans Pagaard på telefon 7972 7055.