Hjemsted for Børnenes Hovedstad
I Billund Kommune arbejder vi for at fremme vores vision om at være hjemsted for Børnenes Hovedstad, hvor børn lærer gennem leg og er skabende verdensborgere.
Vi vil være det bedste sted i verden for børn og familier med børn, og vi understøtter børns trivsel, leg og læring. Vi tror på, at børn er mindst lige så kompetente som voksne. Derfor former vi fremtiden sammen med dem, der skal leve i den.
Særligt for os som hjemsted for Børnenes Hovedstad
- Vores dagtilbud og folkeskoler er unikke. I dagtilbuddene har de pædagogiske medarbejdere en særlig uddannelse og faglige kvalifikationer, hvor der er fokus på leg, kreativitet og læring. I folkeskolerne arbejder vi med Playful Learning med fokus på legens karakteristika: begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering.
- Vi inddrager vores børn og lytter til deres behov og perspektiver. De er med til at udvikle og designe den verden, de vokser op i. For eksempel når det kommer til sjove og trygge stier, indretningen og indholdet af vores institutioner samt legepladser.
- Vi lader os inspirere af børn og bruger deres eksperimenterende og nysgerrige tilgang, når vi arbejder. Vi kalder det Playful Working.
- Vi arbejder med helhedsorienteret byudvikling for både børn og voksne i realiseringen af Billund Byvision.
- Sammen med LEGO Fonden har vi selskabet CoC Playful Minds. Selskabet arbejder for at skaffe viden og skabe metoder inden for leg, læring og samskabelse med børn. Besøg også hjemmesiden for Børnenes Hovedstad for at læse om samarbejdet.