Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Oplev natravnens verden

Tag med naturvejleder Finn Lillethorup på denne sene aftentur og oplev nattestemningen i den mørke plantage. Her kan vi netop nu være så heldige at møde den sjældne natravn og ikke mindst høre dens underlige snurrende sommersang, mens den flyver rundt og fanger natteaktive insekter.

Lørdag d. 18. juni klokken 22.00-00.00

Natravnen, der i 1800-tallet var en almindelig fugl på de danske heder, ses sjældent i dagtimerne, hvor den sidder ubevægeligt og sover på en gren eller en væltet stamme, godt camoufleret af sin gråbrune fjerdragt. 

Vi vil desuden lokke natsommerfugle frem med både rødvinsduftende snore og ultraviolet lys. Tag med i sommermørket og få en helt særlig oplevelse. Medbring gerne lommelygte eller pandelampe.  

 

MØDESTED:
P-pladsen i Frederikshåb Plantage på Rygbjergvej 50, 7183 Randbøldal.  

TURLEDER:
Naturvejleder
Finn Lillethorup, Økolariet | Tlf.: 21 78 21 03 | E-mail: finli@vejle.dk 

ARRANGØR:
Billund Kommune
 

Tilmeld dig turen her!