Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Historien bag Fortællestien og starten på projektet

Læs om hvordan projektet blev til, om de forskellige workshops og hvordan børnenes tegninger - ud fra de ældres historie - blev vagt til live i de nye fine skulpturer.

Fortælle-Workshop for ældre d. 3. oktober 2017

Først afholdt vi en workshop for en gruppe ældre på plejecenteret, hvor de ældre fortalte historier fra ”gamle dage”. Det kunne for eksempel være fortællinger om skolen, om at arbejde i markerne, om hvordan man fejrede jul i gamle dage, om gode legekammerater, sjove lege og meget mere. Efterfølgende blev alle de bedste historier nedskrevet, de skulle nemlig herefter bruges til en workshop i børnehaven.

Læs mere om den vellykkede dag her

Tegne-workshop for børn d. 24. oktober 2017
I børnehavens workshop blev historierne læst op, og børnene skulle nu selv kan danne sig billeder på nethinden, og efterfølgende tegne og farve historierne. Der blev snakket om gamle dage og der blev vist forskellige billeder som inspiration – og selvfølgelig blev der også leget nogle lege ”fra gamle dage”. Målet var at få tegnet cirka 10 flotte billeder i fællesskab.

Historierne bliver levende i skoven
Efter workshoppen blev børnenes billeder omdannet til en række små skulpturer. Skulpturerne skal stilles op i skoven nord for kulpturstien og de ældres historier lamineres sammen med nogle små natur-børne-opgaver og der lægges op til at børn og ældre skal mødes om projektet, tegningerne og minderne. Vi håber også, at forældrene og pårørende vil tage børnene og de ældre med ud og se deres værker.

Samarbejde
Projektet er et samarbejde mellem Børnehaven Trætoppen i Billund, Billund Plejecenter og Billund Kommune.

Selve workshops (for både de små og de ældre) afholdes af Arkitektfirmaet Gustin der har en stor erfaring i afholdelse af børneworkshops. Det er også arkitekterne, der står for at få omsat børnenes tegninger til små skulpturer i farvet stål. Kommunen sørger for at de bliver forsvarligt opsat i området bag skulpturstien.

Har I spørgsmål til projektet er I velkomne til at kontakte projektleder Anne-Vibe Jensen, Natur og Friluftsliv
På tlf. 41721448 eller mail. avrj@billund.dk