Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Faunastriber i Billund Kommune

Faunastriber er fristeder for insekter, fugle og markvildt. Her summer alt lige fra humlebier til flaksende sommerfugle.

Nu er 15 km faunastriber sået med blomster i Billund og Vejen på det første år af projektet Fauna Pletter. Det tætte samarbejde mellem landbruget, landbrugsforeningerne, og kommunerne begynder at bære frugt.

Faunastriber er striber eller minder pletter i kanten af marker, hvor der er sået blomster til gavn for naturens insekter.

Landmændene har i samarbejde med kommunerne og landbrugsorganisationen Sagro fået sået blomster i kanten af deres marker. Blomsterne er med til at give mad til insekterne i området. Så projektet er med til at understøtte det vilde dyreliv.

 

Fakta om faunastriber

  • Etableres som striber på 3-9 meters bredde eller som større eller mindre faunapletter.
  • Frøblandingen består af fodervikke, solsikke, rødkløver, hvidkløver, blodkløver, kællingetand, honningurt, radise, boghvede, fodermarvkål og cikorie.
  • Faunastriberne har i nogle år været sået i Holstebro, Struer, Herning og Ikast-Brande kommuner. I år er de kommet til Vejen, Billund og Ringkøbing.
  • Det koster kun 1.200 kr. at få sået 800 meter faunastriber, inkl. frø.