Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Skulptur 7

Et bageri i en baggård og sprængstof

Thomas voksede op i Vejle. Han var enebarn og boede i en lejlighed. I baggården var der et stort bageri. Om foråret fyrede bageriet i ovnene med gammelt gran som de fik fra en kirkegård. De store granbunker i gården var en god legeplads og ofte havde han kammerater med hjem. Det kunne også ske, at der vankede en kage fra bageriet.

Da Thomas var barn, var der krig i Danmark. ”Vi legede meget soldaterlege og lavede vores egne revolvere, som vi skar ud af træ og malede”. Vi lavede også slangebøsser. Vi var 10 drenge i skolen der holdt sammen, men jeg var den eneste, der blev sabotør da jeg var 13 år. Danmark var besat af tyskerne, og vi
ville gerne gøre oprør mod dem. Så vi var nogle drenge på 13 år, der begyndte at drille tyskerne. Vi stjal ting fra tyskerne, som vi smed i havnen. Jeg var også med til at sprænge en tysk lastbil i luften. Vi stjal noget sprængstof fra tyskerne som vi brugte. Jeg fik skældud af min far, men jeg sagde bare “Vi gør
fandme en god tjeneste for Danmark, når vi ødelægger tyskernes ting”.

Da han var ung, var Thomas soldat og sejlede på et krigsskib. På skibet var han kok, og lavede mad til de andre soldater. ”Jeg lavede god mad, vi fik dansk bøf og tit fik vi fisk. Det elskede jeg at lave. Vi havde fiskestænger med og fangede selv fiskene på skibet. Så blev soldaterne sat med fiskestænger på en række
langs skibet. Vi var glade for rødspætter, så når der blev fanget en rødspætte, blev der råbt hurra.