Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Skulptur 1

Et fattigt hjem med sangglæde

Jeg er født på en gård i et bakket terræn. Vi var et fattigt hjem med 8 søskende og vi skulle alle hjælpe til for at vi kunne få noget at spise. Vi havde ikke maskiner som mejetærsker og traktor. I stedet for maskiner havde vi heste. Jeg hjalp til i marken med hestene fra jeg var 6-7 år.

Vi havde ikke gummistøvler, men gik i noget som hed kludesko: det var hjemmelavede sko, lavet af stof. Vi syede dem i hånden af gamle jakker. Om vinteren gik vi i kludesko med sokker udenpå og vores fødder var iskolde. For at komme i skole skulle vi gå 4 km over marker, grusveje og sandveje. Når vi kom hen i
skolen havde vi skiftesko med.

Når vi havde fri fra skole skulle vi ud og ´tjene´. Det betød at vi skulle arbejde hos nogle andre inden vi kom hjem til aftensmad. Som 10-årig arbejdede jeg på et ´hønsestutteri´. Det var et sted hvor de havde høns og hvor æggene blev ruget ud så der kom kyllinger. Om aftenen når vi havde spist, så sang vi alle så det gjaldede. Vi sang godt i vores familie!