Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Vandløbsvedligeholdelse - oprensning og grødeskæring

I forbindelse med vedligeholdelsen af vandløb er det vigtigt, at man både tager hensyn til vandløbets fauna og behovet for at lede vandet væk.

 

Hvad gælder for offentlige vandløb?

Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb fremgår af vandløbsregulativet for det enkelte vandløb. Det er regulativerne, som sammen med Vandløbsloven danner grundlaget for forvaltningen af de offentlige vandløb. Regulativerne beskriver, hvordan kommunens å-mænd skal vedligeholde vandløbet, samt hvilke forhold den enkelte lodsejer selv skal søger for (bredejerforhold) omkring vedligeholdelse af broer og bygværker med mere.

Hvad gælder for offentlige private vandløb?

Kontakt altid Billund Kommune hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig.

For private vandløb udarbejder kommunen ikke regulativer, men kommunen kan vælge at udarbejde vedligeholdelsesbestemmelser. Inden du begynder at vedligeholde private vandløb, som du ikke kender, er det en rigtig god ide at rette henvendelse til kommunen, dels for at høre om der findes vedligeholdelsesbestemmelser for dit vandløb og dels for at sikre, at du ikke overtræder lovgivningen.

Hvis vandløb oprenset med 2-5 års mellemrum

Hvis vandløbet/grøften har været oprenset med jævne mellemrum det vil sige 2-5 år, må du rense det, som du plejer, altså i sammen dybde, bundbredde og med samme anlæg som sædvanligt. Det er ikke tilladt at grave dybere, bredere eller ændre anlægget uden en tilladelse.

Hvis vandløbet ikke har været renset i 7 år eller mere

Har vandløbet/grøften ikke været renset i mange år (7 år eller mere) skal du rette henvendelse til Billund Kommune.

Årsagen kan være, at vandløbet er:

  • omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3
  • beliggende ved et beskyttet naturareal
  • beliggende ved et okkerområde

Må jeg vedligeholde vandløb på naboens areal?

Nej, det er ikke tilladt at vedligeholde et vandløb over naboens areal. Det er en rigtig god ide at aftale med naboen, hvordan vedligeholdelsen skal gennemføres, samt hvem der skal betale inden arbejdet påbegyndes.

Hvis jeg ikke kan blive enige om vandløbsvedligeholdelsen med min nabo

Hvis naboen ikke finder, at vedligeholdelse er nødvendig, skal der rettes henvendelse til kommunen. Kommunen vil herefter besigtige området, på baggrund af besigtigelsen vil der eventuelt blive udsendt påbud om vedligeholdelse.