Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Parksøerne, Dalsmose Sø og Tronsø

Af hensyn til forværring af søernes miljøtilstand er fodring af ænder forbudt.

Parksøerne

Vandet i Parksøerne tilledes fra Grindsted Å enten direkte eller via pumpe fra Engsø Kanalen. Vandspejlet i søerne holdes oppe af et stemmeværk i afløbet. Vandet afledes igen til Grindsted Å. 

Der må ikke fiskes eller bades i søerne.

Årsagen til fiskeri- og badeforbuddet er, dels at søerne er beliggende i et parkområde, hvor fiskeri kan være til gene for forbipasserende, dels at der kan være ophobet miljøfremmede stoffer i bundsedimentet af søerne som følge af tidligere tiders vandtilførsel. Der er ikke foretaget undersøgelser.

Dalsmose Sø

Dalsmose Sø er primært grundvandsforsynet. Søen modtager dog også vej- og overfladevand, som betegnes som spildevand, der kan indeholder miljøfremmede stoffer. Denne tilledning kan påvirke vandkvaliteten.

Der er afløb fra søen i den vestlige ende via et rørudløb.

Der må ikke fiskes eller bades i søen.

Årsagen til bade- og fiskeriforbuddet er tilledningen af vej- og overfladevand/spildevand .

Tronsø:

Tronsø er grundvandsforsynet, uden til og afløb.

Der må ikke fiskes eller bades i søen.

Søen er beliggende i forureningsfanen fra Banegravsdepotet og Fabriksgrunden, hvorfor søen må forventes, at være påvirket af de miljøfremmede stoffer, som er oplagret her. Der er ikke foretaget prøvetagning i søen, men ud fra et forsigtighedsprincip er badning og fiskeri ikke tilladt.