Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Grav en sø

Vandhuller er vigtige yngle- og levesteder for en lang række planter og dyr i agerlandet. Padderne er f.eks. helt afhængige af vandhuller. Vandhuller er også vigtige for mange af dyrene på land, som bruger dem til at bade i, drikke fra eller til at finde føde ved.

Anlægges vandhullet især for at gavne padder, vil det oftest være en fordel, at hele vandhullet er lavvandet med maksimal sommervanddybde på ca. 50 cm. Ligeledes vil det være en fordel at anlægge søen med jævnt skrånende bredder, så der opstår et større areal med lunt vand til planter og dyr. For at skabe mere variation kan vådområdet med fordel udformes med flere vige og små næs, så bredzonen øges og der skabes flere områder med lidt læ. Derimod bør man ikke anlægge øer i mindre vådområder, da de som regel øger risikoen for tilgroning af vandfladen, samtidig med at de formindsker muligheden for blæstens iltning af vandet. Marksten kan lægges i små dynger nær vandhullet. Det giver skjulesteder og overvintringsmuligheder for padder, krybdyr m.m.

Læs flere gode råd om anlæg af søer i folderen "Gode råd om anlæg og pleje af søer”

Hvad siger loven?

Etablering af vådområder på dyrkede arealer kræver kommunens tilladelse efter planloven. På arealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 kræves der ligeledes dispensation hos den lokale kommune. Der gives normalt ikke tilladelse til etablering af søer, som gennemstrømmes af vandløb, eller som anlægges i moser og i større åbne dale, da der i forvejen er et rigt og naturligt dyre- og planteliv. Hvis et område er udpeget som Natura 2000, kan dette også have betydning for etableringen af et vådområde.

Hvis etableringen af vådområdet berører vandløb eller dræn, kræves der tilladelse efter vandløbslovgivningen.

Etablering af vådområder i fredskov kræver tilladelse efter Skovloven. Tilladelse efter skovloven indhentes hos den lokale enhed af Naturstyrelsen.

Udsætning af ænder og fisk 

Udsætning af ænder er omfattet af Jagt- og Vildtforvaltningsloven, der højst tillader udsætning af 1 ælling pr. 150 m2 eller 1 voksen and pr. 300 m2 åben ubevokset vandflade, mens udsætning af fisk reguleres efter Ferskvandsfiskeriloven. Forekomster af fisk i små vådområder kan være problematisk. Fiskene æder vandinsekter og padder. Visse arter (særligt skaller, brasen og karper) kan betyde en væsentlig forringelse af vandkvaliteten. Deres fouragering på planter, bundmateriale og dyreplankton resulterer ofte i en voldsom algevækst i den frie vandsøjle. Resultatet kan være en fuldstændig grøn og ugennemsigtig algesø. De fleste tilladelser til etablering af vådområder indeholder forbud mod udsætning af fisk.

Læs mere

Hold søen ren