Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Skovrejsning i Billund Kommune

Ved skovrejsning er der nogle forskellige forhold som man skal tage højde for. Blandt andet om området er udpeget i kommuneplanen til uønsket skov, altså et område som skal holdes åbent. Der er dog mulighed for, ved særlige tilfælde, at dispensere fra dette forhold.

Skov

Hvis du ønsker at etablere skov på et areal større end 0,5 hektar, skal du enten anmelde eller ansøge kommunen inden etableringen. 

Du skal anmelde, hvis dit areal ligger inden for et såkaldt skovrejsningsområde eller i et neutralt område. Hvis du ikke modtager en begrundet afvisning, kan du begynde at beplante arealet 4 uger efter, at kommunen har modtaget en korrekt udfyldt anmeldelse. Anmeldelse kan foretages på dette skema.

Hvis arealet derimod ligger indenfor et område, hvor skov er uønsket, kan du kun få tilladelse til at rejse skov, hvis særlige forhold taler for det. Dette skal du begrunde i din ansøgning. I denne situation skal du søge kommunen om tilladelse, og du skal vente på svar fra kommunen, inden du begynder skovplantningen.

Du kan se Billund Kommunes udpegninger af arealer til skovrejsning på dette kort

Anmeldelsen skal sendes til kommunens mail på: kommunen@billund.dk eller via almindelig post til Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted.
Husk at vedlægge kopi af markblokkort eller luftfoto med tydelig angivelse af arealet, når du sender din ansøgning eller anmeldelse. Markblokkort kan findes på Danmarks Arealinformation. Link til Danmarks Arealinformation findes under nyttige links her på siden.