Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Vil du grave en sø?

Hvis du gerne vil grave en sø eller et vandhul skal du have en tilladelse.

 Søg om tilladelse til at grave en sø eller et vandhul

 

Gode råd til din ansøgning

Start med at lave en plan over dit projekt. På den måde får du samlet alle de oplysninger, du skal bruge til din ansøgning.

Læs flere gode råd om anlæg af søer i folderen "Gode råd om anlæg og pleje af søer" (PDF)

 

Hvis du har brug for råd og vejledning, må du altid gerne kontakte os.

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal min ansøgning indeholde?

Når du søger, skal du svare på:

  • Hvor skal søen ligge?
  • Hvor stor og dyb skal søen være?
  • Hvorfor vil du have søen?
  • Hvordan skal søen se ud?
  • Skal søen være en del af et større naturprojekt?

 

Hvordan behandler vi din ansøgning?

Vi hører dine naboer, hvad de synes. Hvis din sø er tæt på lufthavnen, hører vi også dem.

Vi vurderer om din ønskede sø:

  • Ser naturlig ud i landskabet
  • Påvirker naturen i området
  • Påvirker fortidsminder i området.

 

Når vi har vurderet din ansøgning kan det være, at vi sammen med dig skal ændre lidt i din ansøgning, før du kan få en tilladelse. 

Du kan altid spørge os om råd, så din nye sø bliver til glæde for dig og til gavn for planter og dyr. 

 

Må der laves en ø i søen?

Nej. I små søer og vandhuller kan du ikke få tilladelse til at lave en ø.

Du får en dårligere sø, hvis du laver en ø. En ø vil tiltrække flere ænder til søen, end den kan holde til. Ænderne skider i vandet og forringer vandkvaliteten i søen.

 

Må der udsættes ænder og fisk i den nye sø?

Nej, du må som udgangspunkt ikke sætte fugle eller fisk ud i din nye sø. 

Fuglene vil skide vandet til, og søen vil blive fyldt med næring.

Fisk vil betyde, at der aldrig vil komme frøer og salamander i søen.

 

Må der fodres ved den nye sø?

Nej. Fodret vil trække flere ænder til søen. Ænderne skider i vandet og forringer vandkvaliteten i søen.

 

Må søen være en del af et vandløb?

Nej. Du må ikke lave søer, som hænger sammen med vandløb.

Sådan en sø vil ødelægge vandløbet af to grunde:

  • Fisk og smådyr har svært ved at finde vej gennem en sø. 
  • Temperaturen stiger i den del af vandløbet, der kommer lige efter søen, og det kan mange smådyr ikke tåle. 

 

Må der ledes drænvand eller tagvand til søen?

Nej. Du kan normalt kun få tilladelse til søer, der ikke får tilført vand fra dræn eller tagvand.

Vand fra dræn og tage er ofte fyldt med næring. Det betyder, at søen vil blive fyldt med alger.

 

Må der graves en sø i fredskov?

Vil du grave en sø i fredskov skal du både have en tilladelse efter Planloven og efter Skovloven. Tilladelsen efter planloven får du hos os. Tilladelsen efter skovloven får du hos hos miljøstyrelsen.

 

 

Må der graves en sø i beskyttet natur?

Nej. Du kan normalt ikke få tilladelse til at  grave en sø i beskyttet natur. 

 

 

 

Kan jeg søge tilskud til at grave søen?

Ja du kan søge tilskud fra Naturstyrelsens jagttegnsmidler. Du kan dog kun få tilskud, hvis din sø er over 600 kvadratmeter og opfylder nogle bestemte krav. 

Du kan få flere oplysninger på Naturstyrelsens hjemmeside.