Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Natur i byen

Naturen i byen har særlige udfordringer. Mange mennesker, forskellige interesser og fysiske indretninger presser naturen i byen. Men der er også et stort potentiale for at skabe mere natur og variation i byens grønne områder.

Målsætninger for naturen

  • Flere træer i byen skal give mere kvalitet i bybilledet (øge trækapitalen).
  • Store og gamle træer skal bevares for at give æstetisk værdi i bybilledet og som biologisk levested for sjældne arter.
  • Byernes grønne områder skal sikres et højt naturindhold og målrettet formidling skal skabe forståelse for de ændringer i vedligehold og plantevalg dette medfører.
  • Natur skal indgå som en faktor i planlægningen og udviklingen af byerne, så der skabes gode steder for mennesker og natur at udfolde sig i.
  • Borgenes viden om naturen i byen øges ved at målrette informationen til de steder, hvor flest borgere færdes og kan opleve natur.

Det vil vi gøre

  • Udarbejde en registrering af træer i byerne som redskab til bedre og mere vidensbaseret forvaltning af byens træer.
  • Udpege rekreative græsarealer, der med fordel kan konverteres til mere ekstensiv drift for at øge naturindholdet i plænerne.
  • Udarbejde udviklingsplaner for udvalgte grønne områder i byerne for at tilgodese naturhensyn i samspillet med andre samfundsmæssige interesser.
  • Indgå i tæt dialog med borgere, erhvervslivet og den kommunale drift om naturtiltag i byerne og informere herom på relevante steder og medier.
  • Kortlægge områder med værdifuld natur, så de indgår i en hensigtsmæssig planlægningen af byområder.
  • Sikre et højt vidensniveau i forvaltningen om naturvenlig vedligehold af grønne områder og implementering i den udførende drift.