Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

På svampejagt i Gyttegård Plantage

Tag med naturvejleder og svampekyndig Peer Høgsberg ud i Gyttegård på jagt efter spiselige svampe. Peer fortæller om de svampe, vi finder, og hvordan man kender dem – og kender forskel på dem. LØRDAG 5. SEPTEMBER KL. 13.00-16.00

Hvor skal vi hen
Turen går langs Hejnsvig Bakkeø og gennem det helt
specielle sandflugts-naturområde Grene Sande. På de
medbragte Trangia-fjeldkøkkener tilbereder vi efter turen et
par smagsprøver af dagens fund. Der tilbydes alle deltagere
at få tjekket svampekurve efter turen. Vi går ca. 5 km i
varieret terræn. Medbring svampekurv med klæde i bunden,
en lille køkkenkniv og evt. en lille børste. Medbring gerne
bærbar kaffe og naturligvis passende udetøj og godt fodtøj.
Alle er velkomne – gerne skarpøjede børn. Turen er ikke
egnet for gangbesværede.

MØDESTED:
P-pladsen neden for bakkeøskrænten ved stien ind
til Grene Sande på Billundvej 50, 7250 Hejnsvig
– ikke p-pladsen ved Golfbanen!

TURLEDER:
Naturvejleder Peer Høgsberg
Telefon 23 64 02 65 • E-mail: peer.natur@gmail.com

ARRANGØR:
Billund Kommune

 

Særligt på grund af CoVid-19:

Antallet af deltagere begrænses, således sundhedsmyndighedernes retningslinjer overholdes.
Derfor er det nødvendigt at tilmelde sig, hvilket gøres ved at sende en mail med turnavn og antal deltagere til lpede@billund.dk
Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. 

Håndsprit vil være tilgængeligt på turen.