Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Naturens Dag for hele familien ved Grindsted Engsø

Bliv vild med den vilde og eventyrlige natur og vær med til at udforske den sammen med en lang række forskellige lokale foreninger og frivillige. Tag med til naturens dag ved Grindsted Engsø den 12. september 2021 kl. 11-15.

Foreningerne stiller op med en masse spændende og sjove aktiviteter for både børn og voksne, hvor de giver deres bud på eventyrlige og vilde oplevelser i naturen.
Du kan bl.a. være med til at slå med le, prøve sjove spil og lege med spejderne, prøve at fiske i søen, eller høre om kajakeventyr og blive inspireret til dit næste eventyr på vand. Har du lyst til at udfolde din kreativitet, kan du bygge og male din egen fuglekasse, lære at lave dekorationer af sæsonens naturmaterialer, male naturen på vimpler eller lave et magisk væsen af ler - og placer det et sted i den lille magiske skov. Der er også mulighed for at lytte til eventyr og fortællinger fra højtlæsningshjørnet, og man kan lave sin egen pandekage over bål og tage del i den eventyrlige stemning, foreningerne spreder på pladsen.


Billund Kommune uddeler også gratis blomsterfrø og vejledninger, så I kan komme godt i gang med jeres vilde haver.


Arrangementet er gratis og afholdes i samarbejde mellem Billund Kommunes naturafdeling, De Grønne Pigespejdere i Grindsted, Grindsted Sportsfiskerforening, Kajak- og roklubben i Grindsted, Kulturskolen i Billund Kommune, Ungeteamet, Blomster A fra Hejsnvig, Grindsted – Den Grønne Hovedstad, bibliotekerne og Naturplejeteamet.

 

Se plakaten her!