Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Naturpleje- og afbrændingsteam

Et team af frivillige hjælper med naturpleje og hedeafbrænding i Billund Kommune - og DU kan være med.

I Billund Kommune har vi oprettet et Naturpleje- og afbrændingsteam, som hjælper Afdelingen Trafik, Park og Natur med at lave naturpleje. Dette indbefatter blandt andet hedeafbrænding i marts måned, pleje af sjældne planter i juni og juli, skæring af opvækst i august, samt at bygge redekasser og insekthoteller hen over vinteren.

Det er en stor oplevelse at være med ude i naturen og tage del i naturplejen, og vi har det utrolig hyggeligt sammen. Har du lyst til at være en del af dette team, så tag endelig kontakt til os via kontaktoplysningerne her på siden. 

Du finder vores årsplan for 2020 her:

Der kan forekomme mindre ændringer i planen planen. Er du i tvivl så kontakt endelig os i Trafik, Park og Natur.

Årsplan 

Læs den spændende artikel om teamet i linket herunder

Artikel i Økologi og Erhverv

 

Vinter 2019-2020

Naturpleje- og afbrædingsteamet er også igang om vinteren!

Hen over efteråret og vinteren bygger Naturpleje- og afbrændingsteamet fulgekasser, bl.a. til den sjældne fugl vendehalsen. Vi har allerede sat et væld af forskellige kasser op, og glæder os til de nye bliver færdige. Vi bygger kasserne i sløjdlokalet på Lynghedeskolen i Grindsted, og vi har altid kaffe på kanden og kage.

Til foråret sættes de nye kasser op. I maj skal vi ud og tjekke om der er kommet fugle i kasserne. 

Teamet laver også fine hoteller til insekter. Det bliver rigtig godt for naturen!

 

Skal du med i 2020? 

Hvis du gerne vil være med i naturplejetemaet så tøv ikke med at kontakte os i Trafik, Park og Natur, der er altid plads til en til i vores naturplejeteam.