Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Sort Rute: Dyreliv

På den sorte rute kan du opleve tamme og vilde dyr fra nær og fjern. På ruten kommer du tæt på dyreskoven, mosen og det nye fugletårn ved Hjortlund Sø. Ved ”Dyrenes Verden” kan du se mere eksotiske dyr og fugle.

På den sorte rute passerer du forbi en lysning i skoven. Her kan du samles med vennerne, eller tage et stille hvil og kigge op i trækronerne. Her er nemlig en samling af hængekøjer, der inviterer til leg, sjov og fordybelse i skovens dybe stille ro. 

Længst mod syd på ruten kommer du til fugletårnet ved Hjortlund Sø. Her kan du se ud over søens blikstille vand, og studere søens fugleliv i den store kikkert.

På egesveller i skovbunden ved hængekøjerne og på fugletårnet, kan du læse digte skrevet af Carsten René Nielsen. Digtene giver et poetisk islæt til din naturoplevelse.

På fugletårnet ved Hjortlund Sø står der:

"Hvis alle i Filskov holdt vejret et helt minut på samme tid,

så ville fuglene flyve langsommere

så ville himmelen åbne sig på klem

så ville alt kunne ses med et halvt øje". 

 

 Trykker du på nedenstående link, er Billund Kommune ikke længere dataansvarlig.

Find sort rute på Endomondo