Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Corona lukker ikke alt ned - naturen har stadig åbent 😉

Myndighedernes budskab om at holde afstand til andre kombineret med, at nogle har ekstra tid til rådighed, får mange til at søge mod naturen. Og her er der heldigvis stadig masser af plads, i modsætning til landets storbyer, hvor der ofte er en tendens til at folk flokkes på mange af de samme steder.

Markveje, vandrestier, hundeskove, udsigtspunkter og mountainbikeruter i skovene har trukket mange til siden Danmark blev lukket ned af Corona. Og det er der god grund til, for vi trænger til frisk luft, motion og vidde omkring os i en tid hvor alt ikke er som det plejer.

Der er godt nok endnu ikke frodige Faunastriber at kigge på derude i landskabet - så derfor får du her en buket af sidste års Faunastriber. 

Næste måned begynder vi at så dette års Faunastriber - og har du som lodsejer endnu ikke tilmeldt dig projektet, så gør det nu på hjemmesiden faunastriber.dk.

Hold ud og stå sammen - men hver for sig.